Barolo Vintest og Vinsmagning

Udskriv

 

Barolo Vinsmagning og Vintest

Barolo 26. November...


Det er alt for sjældent bliver de til noget, disse arrangementer som går ud på at lege blindbuk og lade sig at snydes op mod væggene i glade vinvenners love. Denne gang var det vores heldig at stå for mad og husrum, og vi tog chancen for at tilberede en helstekt gås - altid lige så længe ventet og velkommen ved denne tid på året. Og tænke sig: alle ti som sidder omkring bordet har truffets takket værevinblogger. For fem år siden havde vi ikke hørt at tales om hinanden.

Vores gæster tages imod med et glas kopparfærgat rosa bubbel. Det er en åben og indbydende vin med generøst græddig frugt og en vist udvikling mod undervegetation og trøffel. "Velgjordstorhusstil", konstateres det. Når det gælder alderen bliver det trickyere at gætte.
Til en begyndelse er alle og fisk langt tilbage på 90'erne. Nå, det her er faktisk en yngre vin end så. 2002? Yngre! 2004? Yngre alligevel! En overraskelse, arbejder det som. Yppiga 2006 har givet et resultat som er meget let at synes godt om, og som passer den utålmodige. Mums.

2006 Louis Roederer Millésime Brut Rosé

Vi fik lov at teste det nysluppede bubblet på en sortimentprøvning og blev umiddelbart vilde. Vinen bad virkelig om at få lov at gøre sig bekendt lidt mere ordentligt. Det høres en del frankofilt klynkeri over prisen - plus at man kan finde bedre riesling apéritif betydelig billigere - og vist værer det vel også muligt at finde jævnbyrdige pinotbobler for mindre penge hvis man leder omhyggeligt. Nu tænker vi måske særligt på Eric Lichtle og hans det prestigeløse Crémant Blanc de Noirs, som pakker præcist lige så meget pinot pleasure for en ynkelig hunka. Men det glemmer vi i aften ... 


Vi sætter os til bordes og hælder op ud af kanden, et hvidt med rigt gul farve. Duften er mærkeligt lille og knyttet, trods godt om tid i luften. Vi får noter af citronskaller, fed gul frugt, krydderier, urter, nåletræer, harpiks og en bjergolieagtig mineralton som minder om skiffer. Vinen giver en sidenkordatindtryk på snuden, men gemmer ligesom selve frugtkurv bag ryggen. I munden findes dog ikke mindste generthed, for dette værer kraftfuldt, rigt og intensivt. Rygraden udgøres af sten og stram syre, men det man frem for alt tænker på er vinens muskler. Det er pålideligt med tryk i tingene, omtrent som i en Smaragd fra Wachau, og alkoholen bliver småt belastende når den bidrager med beska, bitterhed og anisvarme i afslutningen. Det er indvendinger som høres, snarere end jubel. Gættene går frem for alt til Alsace og Wachau, men skiffertonnen er jo ret tysk.

2007 Dönnhoff Hermannshöhle Riesling GG

En vist skuffelse må man at sige - Schildknecht's 95 pinde er svære at finde - men sådan var vi åbenbart for tidligt ude. Denne nulnummer syv har brug for mindst tre år til, men spørgsmålet er hvor sjovt det bliver. En fast wienerschnitzel er nok bedste matchningen når det vel er dags.



Næste glas har en let blomstrende rieslingdoft med tydelige mineralton, hvid frugt og smilemoet zest . En ung vin, at dømme af den bittelille pæreton. Helhedsfølelsen er stenig, frisk og aningen grøn. Det dufter Mosel: skiffer, som det arbejder. Smagen er dog helt udgæret (der får os at eftelade Moselteorin) med en ren og høj syre, god ekstrakt og og rundt babykropsfedt. Hele pakken er typisk elegant - ikke helt anderledest en ung stram bourgogne chardonnay uden mærkbar eg - og afslutningen haver en god krydrethed og anisjagte, men ingen bitterhed eller beske. Åbent og tilgængeligt nu, en rigtig skønhed. Det er tricky at sømme oprindelser og producent, men årgangen synes at være 2009 En supervin, fra et superår.

2009 Dönnhoff Dellchen Riesling GG

Øj. Hvilket sammentræf at vi fik sammen disse to vine på ren slump! Her har vi et helt anden slags udtryk end i nulnummer syven, karakteren værer ikke lige så senhøstet og betydelig mere tiltalende. Terry Theise associerer frit, men spørgsmålet er hvis man bliver så meget klogere: "Fór an essentiallystudiouswinethissays a lod. (Dellchen is always both elusive and allusive; it isn't direct, and it needs to bede probed.) It's a soft composition with thick chords; very long, woodsy lig old smileaves and tree bark after awarmrain; the palate is m silvery, sorelly, with a touch of flint; calligraphic, studied, careful diction, as if it could bede explainedif you'donly listencloseenough ... budskab the answer is fin beyond grasping, and remains a lovely riddle." Denne perle findes fortsat at købe på SB.




2006 Domaine d'Auvenay Bourgogne Aligoté Sous Châtelet

Afsenderen er ikke hvem der helst, uden den legendariske madame Lalou Bize-Leroy. Oprindelsen er Meursault. Avls-metoderne er hængivet biodynamiske. Antallet flasker var i 1180 hvoraf denne er nummer 695. Korkdragarens yndlingsproducent i Bourgogne. Tak!



Det er ingen let match at havne efter en sådan vin, men næste glas gører et godt job. Duften er krydret, næsten fed og vaxig, med en let aromatisk frugtighed som er relativt neutral. I ved: pærer, meloner, æbler og sådan noget. Kryddigheten er ret spændende, med bagkrydderier som kardemomme. Egetønder i modernere stil kan tænkes at være med i spillet. I munden imponeres vi af den køligvoksne karakter og den gode syrestruktur - vi snakker fløjtende højt niveau - og bliver lykkelige over at egen holder sig meget diskret i baggrunden. Det er en ung vin - måske alt for ungt - men yderst lovende overfor fremtiden. Nogen år til, kun. Når det gælder drue og oprindelser blev det trickyere. Furmint føles som en gangbar teori. Eller carricante. Eller albariño. Det er en druvrentvin, får vi vidst. Det er blevet opfostret i store egeliggarer, ikke i små egetønder. Druvslagsen er blevet nævnt. Vinen er vokset på 900 meters højde ...ok, vi fatter vinket! Carricante, Etna Bianco.

2009 Tenuta di Fessina A' Puddara Etna Bianco

Mere at læse om dette vin på Wine Virtuosity .


Aftnens første røde har en vidåben, skamløst cabernetdomineret duft som på samme gang har held med at være meget frugtgenerøs, ordentligt udviklet og pålideligt kompleks. Her har vi masser mørke kirsebær, solbær, blommer, blyanter, mynte og vicks eucalyptus, multnende løv, grusdam, mintchokolade, krydderkasse og skaldyrslignende mineralton. Aromaerne spejles perfekt i smagen, som retter sig ind på kraft snarere end på elegance. Bunker af pennvæss, småt blæckiga tanniner, ret høj syre, solidt med fade og en vist egebeske. Smagen giver et yngre indtryk end duften og det skændes fortsat lidt i munden. Hvordan som helst en bøffet og ganske imponeret vin trods tendenser til ubalance - et par-treår til bør gøre susen. Oprindelsen da? Først var vi nok flere som tænkte Napa Valley. Men sådan har vi kirsebærrene og syrerne som sammen føles klar italiensk. Napa har en jo en italiensk enklav som hedder Bolgheri, og hvor kan vi gerne: tænke os at placere dette vinen. Når vi får vidst at det er indgår 30 % - en sædvanlig andel i Saint-Émilion - overfaldes vi af indsigten at vi må begive os tilbage til moderskibet Bordeaux. Men da lærer året at have været varmt. i 2000, arbejder det som.

2005 Château Beauregard Pomerol

Förvånandsvärt tidlig udvikling for en nulfemmer, særligt i duften forstås, men i nogen grad også i smagen.


Det begynder at blive dags for middaggåsen, så vi tager to vine ind at som kan tænkes passe til. Det venstre har en ung pinotdoft med et lag af gräddkoala, orientkrydderier og mint højst op i glasset. De bærette ton er røde snarere end mørke, med associationer til røde vinbær, rød cassis og røde kirsebær. I næste lagere finder vi og komplekst kødfulde træk med forskellige nuancer af friskt, røget, grillet og lufttørret. I munden en vin i slankt rød burgundisk stil, at med de stramme vinbärsyrer som vi plejer værdsætte så meget når det står gås på bordet. Frugten kan vel hverken prale med rondør, typisk silkighed eller ekstraordinær tæthed, snarere værer det friskheden og elegancen man værdsætter. Længden er ret moderat, men det værer en skøn vin at drikke. Det høres en del indvendinger, og vi værer nok en minoritet omkring bordet som virkelig værdsætter vinen til fulde. De første gæt går - ikke helt uventet med tanke på at det er vores vin - til den fransk-tyske grænse og Friedrich Becker. Nej, dette vinen er faktisk fransk på rigtigt. "Taupenots Corton-Rognet!" klemmer Franko pludseligt til med - som sædvanligt lige så bloggpålæst og siv på at regne ud hvad det er vi tænker at byde på.

2009 Domaine Taupenot-Merme Corton-Rognet Grand Cru

Ikke lige så overbevisende som ved Tryffelsvinets prøvning. Holder måske ikke fuldt ud grander cru-klasse hvis man skal være kritisk, men en elegant vin er det, og et herligt accompagnement til gåsen.


I glasset til højre har vi også en pinote, ingen tvivl om det. Duften er stor, direkte vidåben. Skønt udviklet og pålideligt kompleks med CôteRôtie-lignende ton af violer, kød, chark, tjære og røg. Fadene bidrager med vanilje og krydderkasse. Man kan associere til omtrent samme slags bær som i sidste vin, men de værer mørkere, tættere og rigere, i positiv mening likørtonede. Frugten giver et fuldmodent indtryk, og vinen værer også fuldmoden (bordet rundt beklager vi den svenske sprogs mangel på distinktion mellem "ripeness" og "maturity" - skal vi sige druvmodenhed og flaskemodnet?). I munden indfrier vinen alle løfterne. Det besidder en mageløs silkighed og harmoni, en sådan rigdom og rondør - uden mindste antydning til klumpethed eller varme. Her bydes storartet nydelse på egen hånd, og der viser sig også funke godt til gåsen trods at syrerne er i den lavere retning, og det er vel den eneste indvending man muligvis kan have. Når det gælder oprindelser kan det vel faktisk bare handle om det Nye Zeeland eller Californien. Amerikansk oprindelse plejer vi at forbinde med lidt mere alkoholvarme end dette vinen formidler, så der lærer nok at være en kiwi pinot. Og ikke hvilken som helst, uden den bedste vi nogensinde smagt!

2006 Daniel Schuster Omihi Selection Pinot Noir

Denne newzealænder kan let konkurrere med bourgognegrandercru i spørgsmål om kvalitet. Waipara har en vulkansk jordbund - ikke helt uventet med tanke på hvem der taget med sig vinen. Uheldigvis gik Daniel Schuster i konkurs, og i 2006 var den sidste årgang han gjorde. Læs Niklas post her .


Mørke sur-kirsebær og asfalt i næste glas. Her findes en vist mognadsutveckling mod tørret og kogt frugt. De de formodentlig anvendte fade bidrager med lakrids og bagkrydderier som kardemomme, men her findes ingen yderligere kompleksitet at snakke om. Sur-kirsebærrene fortsætter i munden, og får selskaber af en pålidelig syre som ikke føles helt i balance med resten af vinen. Frugtmodenheden virker hyggeligt god men tanninerna værer lidt kantiga (fast Piemonte kan nok plukkes bort fra gættelsen, selv hvis høj syre skulle kunne betyde barbere, men denne "sure" syre føles jo direkte af sangiovesisk). Indtrykket er mærkeligt anonymt, og faktisk ganske middelmådigt. Desuden taber vinen i energi jo mere luft det får i glasset. Formodentligt er det et modent barrique toscanare fra årene 99-01. Ingen omkring bordet er i nærheden af hverken den rigtige drue eller oprindelser.

2005 Domaine Jamet Côte-Rôtie

Et mysterium, ingen fatter noget! Ingen violer, intet kød, ingen af de typiske Jamet-markörerna. En forklaring kan findes i at vinen har fået så meget som ti timer i kande, og nået tabe sine overtoner. Eller sådan er det helt enkelt den klassiske syrahtunnel vi har mødt på det passer ret godt med køreplanen. Det ser hvordan som helst ikke helt lovende ud for flaskerne i kælderen. Det arbejder som at Farbror Bob kan have ret i sine reservationer mod senere årgange af Jam, selv hvis vi er overens om at han misbedømte nultreeren.


Sniff, sniff. En skolboks cabbe! Klassisk venstre strandenbordeaux med sit typiske græs og paprika. Men desværre også med en berørelse af korkdefekt, som afslører sig fuldt ud i munden. Snipigt og fruktglest med nuller længde. Tant pis ...

2001 Château Sociando-Mallet Haut-Médoc Cru Bourgois




Næste vin har et utroligt smukt udsyn i glasset. Højst transparent med fin lyster og stor farvedybde. Duften er pålideligt kompleks med intrikata ton af urter, mynte, honning, vinbärsgelé, tobak, lakrids, jord og rundbladet pelargonie. Det er som omdruerne har haft varierende modenhedsgrader da de blev plukket. Nogen stilke fik nok også kørt med, og vinen giver indtryk af at have lagrets i botti. Det er en stædig, personlig skabelse med tydelig afsender. Så pas tydelig at Frankofilen får "Bressan-vibbar" ... men vi holder masken et tag til. I munden en elegant tobaksrøg med syngende syre. Midtmagen er perfekt fokuseret med intensive aromaer af cassis, morbær og vinbärsgelé. Krydrede hybener i afslutningen og en herlig længdetakket være den spækdirekte syre. En vidunderlig vin med klokkerent italiensk profil og suveræn drikkeligvarm, fortsat ungdommeligt med mange års fremtid.
Druvslags? "Pignolo!" siger Franko. Men at nogensinde ha smagt en sådan ...
1999 Bressan Cru Pignol



Og nu over til noget helt andet. En volatil duft med løsningsmodeller, acetone og lim. Frugten er rigtigt tæt, mørk og sødmoden med indslag af ferskner. Eucalyptus på toppen og lakrids i dybden, med generøs assistance af tjære, grillkul, kaffe og soja. I munden en pengeskabstæt frugtbombe med høj alkohol og i sammenhængen overrraskende høj syre. Ton af boknaæbler minder lidt om amarone, ellers er det vel ganske åbenbart syrah vi har i glasset, eller skuller vi sige shiraz? De mange tror nok at dette er en aussie, men amarone og châteauneuf findes også med blandt teorierne. Denne stil lærer aldrig at blive vores, og de skamløse fade minder om Mordorées La Reine des Bois som gav os problemer da vi prøvede Ch9 i 2001 med Munskänkarna i mandags. På sin slags imponerende, men også sværtdrucken og med kraft nok at fælde prøverensdyr inden aftnen er slut. Spotkoppen næste.

2008 Alban Vineyards Patrina Syrah



Mmm, her har vi en fin hindbær nebbiolo! Let volatila botti - noter, glinsende kirsebærnikkel, begejstrende urter, vinbær, appelsiner og enetrække. Rent og smukt spil i det lyse register. I munden en rigtigt god italiener, klassisk stajlad, hvor alle målerne står på middelværdier men at det bliver det mindste kedeligt for det. De relativt de lette tanninerna synes ikke direkte at skrige nebbiolo. Nå, her trækker strukturen mere til det ørtiga og åtstramende holdt end til det läskpappertørre, men man kunne tænke sig noget elegant fra Barbaresco, Valmaggiore eller det nordlige Piemonte. Det går helt enkelt ikke at slippe nebbasporet da det startede så tydeligt! Og vi er flere som går i fælden, men ikke G som slår fast: dette er ingen nebba! Når det gælder alder lander vi omkring 2004/2005.

2006 Conti Costanti Brunello di Montalcino

En herlig klassiker i sympatisk stil, men det er lidt svært at forstå hvor Galloni fandt alle sine 95+ pinde.



Næste glas dufter lidt som en endnu bedre version af foregående, og nu værer det fansnebbiolo - det kan vi sværge på. Her serveres en fantastisk ren duft af hindbær, vinbärnikkel, lakrids og appelsin. Krydret og tæt på samme gang som den er blomstrende og diskantrig med glitrende lyse overtoner af violer, menthol og læder. Må være traditionalist nebba af bedste slag! En lysende start, vi kan ikke bjærge os men må smage.
I munden viser det sig være en slank og elegant vin med overstrømmende fruktkoncentration, saftig syre og nappende tanniner. Indtrykket er ungdommeligt, vidåbent og rentutsagt overfandens godt at drikke allerede nu. Stilen føles bekendt, så vi siger Bruno Giacosa og tipper på at det er senest hørt op årgang (2007) af hans Barolo Monfalletto.

2007 Giuseppe Rinaldi Barolo Cannubi San Lorenzo/ Ravera

Beppe Rinaldi! Hvilken ære at få lov at gøre sig bekendt med et vingårdsvin fra denne ekscentriske baroloprofil. Denne tråd må vi absolut at opvikle videre på. Aftnens bedste. Ja, til og med etiketten er aftnens bedste.


Hvordan følge dette op? Med modenhed, såklart. Næste vin er mørkt fløjlsrød med lidt fældning i glasset. Det dufter af gammel ostebutik og vaskeægte fransk merde . Skovhindbær, krydderier og skøn orenlighed. Smagen har god dybde med modne tanniner, god friskhed og præcist passende balance mellem frugtighed og udvikling. Det synes at være en modnende bourgogne fra Côtes-de-Nuits, formodentlig premiumer cru . Årgangen ser ud at være i 2002, muligvis 1999 Rigtigt hyggelige doninger i god drickfas.

2002 Domaine Daniel Rion Nuits-Saint-Georges Les Grandes Vignes

Godt arbejdet på byniveau. Prisen i Frankrike lå tydeligvis omkring €20 - fantastisk meget bourgogne for pengeep-ne.


Den sidste blindpava byder på en mørk, dyb, pinotlignende frugt af gærede kirsebær, som ved næste sniff bliver korrigeret til grenache. Et komplekst og lækkert udtryk med ton af chark, lakrids, anis, enetrække og fade. Godt om garrigue i duften, som sig bør i det sydlige Rhône. og godt tryk i frugten når vi smager, med behagelig alkoholvarme og lidt sødere frugt efter foregående vine. Frisk og ørtigt som fanden, næsten som en urtelikør, eller "liqueur de garrigue" for at anvende Robbans udtryk. Mere kraft end elegance, og desværre sådan findes en del ret træagtige ektanniner som trækker indtrykket en smule ned. Årgangen kan være i 2006, et urte-år af rang.

2004 Domaine du Pégau Cuvée Laurence Châteauneuf du Pape

Aha, hvilken overraskelse! Dette glasset havde ikke overhovedet den hvor den typiske ton af "bredt" som plejer at være det første ord som triller ned i blokken når man prøver Pegau. Heller ikke de kødsafter og bordeauxlignende tobakston som man så gerne: genkender. Reservée plejer at være mindre træagtig end Laurence, eftersom tiden på foudres er næsten halvdelen så lang. Da vi prøvede i 2001 Laurence i mandags, sådan udviste den også en del tørre ektanniner som man kunne været men i en for det øvrige helt vidunderlig vin.



Hvordan runder man en sådan af her aften? Jo, med lidt voksenläskedrik forstås! 2010 Marcel Lapierre Morgon Sans Soufre er en åbenlys kilde til nydelse gang på gang. Dens karakter er så latterprovokerende tydelig. Kommer vi til at trættes?

ps. Søndagsaften = slatfest. Dellchen glinser i rollen som apéritif. Conti Constanti viser mere tobak og botti-ton end i går, og den helt usøde smag haver vundet i længde. Jamets surkörbærette nulfemmer har næppe blive:et bedre af endnu et døgn i luften.

 3xSchiavenza Barolo 2004


Sammen med Frankofilen improviserer vi en sammenlignende test af Schiavenzas nulnummer firer. Den direkte anledning er at Carlo Merolli fortsat har 220 flasker Prapò Riserva tilbage at sælge og vi vil vide hvordan pas godt den er. Den bedste måde at blive klog på det er at hente den ind blindt sammen med to af de "sædvanlige" vingårdtapninger.

Første glas er dovt rødbrunt i farven. Duften er vel samlet og tydeligt positioneret i det mørke hjørne, med toscanske sur-kirsebær, likørton, tjæret reb, finsk tjærepastill og soja. Chokolade og cola får os at fundere over fadenes størrelser og eventuel rostning. Første slurk er forfærdeligt tanninrig, og dunderopladt sådan det næsten ryger ud af ørerne. En rigtig kraftpaket, lidt "surt" på toscanavis, ruffigt og kantigt i tanninerna med en mørk chokoladebitterhed i slutningen. Det her har brug for både fedt og tid for at finde hjem. Det bør være Broglio, men svarer ikke rigtigt op mod tidligere indtryk. Mindst populært i aften. (89)

2004 Schiavenza Barolo Vigneto Broglio

Andet glas har flere røde nuancer blandt de mørke, i både farve og duft. Snuden er øppnare, ikke overhovedet anderledes foregående glasmen alligevel med et helt andet løft. Her findes ton af hybener, roser, urter og menthol. Desuden finder vi lysere grillkrydrede ton til curry-retningen, og en lille sprøjtet cola eller julesaft. Taget sladrer duften om et ekstra niveau af kvalitet. Smagen kan bare bekræfte: smuk entré, god friskhed, slankere krop i det elegant komprimerede midtpartiet, grebtjenestepige tanniner som løser ud/ griber ind på præcist den rigtige slags i finalen, og en läskpapperartet, småsalt mineralkarakter i eftersmaggen. Den bedste vin, holder også op først. Af alt at dømme findes storartet potentiale, det her må at være riservan. (93)

2004 Schiavenza Barolo Riserva Vigneto Prapò

Med tredje glas er vi tilbage i det mørke hjørne. Her finder aftnens mest tydelige modenhedston - blandt andet farin, sur-kirsebær, træ, bådhuse, soja og tomatpuré i den komplekse duft. En pust af gammel portugiser, her findes mere typisk "traditionelle" ton end i første glas. Tjärpastiller og enetrække sker med mere luft, alltmedan vinenes dufte snor sig ind i hinanden og låner af naboerne. I munden får vi en pålidelig syre - aldeles udmærket, godt end i eneren - påfaldende tæt og mørkt frugtkød, og prominente men harmoniske tanniner. Endeligt en påfaldende god længde, som let slår første glass, og en aldeles udmærket drikkeligvarm på egen hånd. I kanten sætter vi et lille spørgsmålstegn for de fremskredne modenhedston, som Franko ikke genkender fra sin tidligere smagsprøve. Nå, rigtigt godt er det hvordan som helst. (91)

2004 Schiavenza Barolo Vigneto Prapò

Konklusioner: Der arbejder findes flaskevariation (for det kunner vel ikke have at gøre med målerne; -) både når det gælder Prapò og Broglio, som har givet et mere helstøbt indtryk ved to tidligere tilfælde. For øvrigt handler diskussionen omkring bordet meget om stil. Alle præsenterer faktisk rödfruktigarerton i deres barolo, og Schiavenzas mørke er ingen åbenlyst herhen i aften selv hvis vinene er potente og generøse. Alkoholen ligger rundt 14,5 % - ikke usædvanligt i Serralunga, det kunner også hænge sammen med gæring i lukkede betontanke i stedet for åbne træker - og der bemærkes om ikke før når vinene møder sort peber. Sommer og varme er vel ikke den mest åbenlyse sammenhæng - her smager der sent efterår og faldende fra hinanden langgryde. Det findes meget modstand at arbejde med disse vine er langt fra letdruckene - end. Til sidst, priserne er sympatiske og blindtesten udfaldt omtrent som vi troede. Jo, riservan er uden tvivl et kap - ikke mindst for kunder i møntunionen.

Carlo Merolli, 240 DKK/SEK og 299 DKK/SEK .

 Vinsafari i København og omegn

Finde en spotify-liste med stroboskoptechno og stirre på dette billede et godt øjeblik. Du bør snart have en krybende følelse af at du er på vej til København, og at du haver syv billionerhektoliter vand over hovedet. Funder ikke for meget på det, men glædes i stedet til at du nærmer dig den frie verden. Goodbye , systemselskabet. Hello , vinsafari!
Otto Suenson er en af Københavns mest berømte vinhandlende. De har huseret i kælderplanet på Dronningens Tværgade siden 1880, så atmosfæren værer rigtigt genuin og ingången. Det dufter til og med vinkældre på en meget behagelig slags. Herhen kører man måske især for at handle bourgogne, men der findes vel at mærke en hel del andet små og godt. Suenson har to anden butikker, så hvis det savnes noget man spidset ind sig på ordner de hittingene inden for nogen timer (men en reservation i forvejen værer vel at mærke allersækrast). Svenske kunder kan nu bestille fra internetbutikken direkte hjem til deres svenske dør. Hvis døren sidder på en firma-adresse sådan rækker det med 260 kr for fragten, men det man rammer ved siden af er vel at mærke selve safari-følelse. Allerede 09.30 er det frit frem at begynde at spejde efter små- og storvildt. Kun en sådan sag!

Vi efterlader Dronningens by og sætter kursus mod Virum. Her nogetsteds mit ude i den frodige forstadsidyl bor det en danifieret romer i moden alder, som på sit egenhændigt modellerede vis handler med genuine italiensk vine siden tre årtier. Med vist assistance af iPhone gps har vi held med at komme til den rigtige adresse og plukker op il signore Merolli for yderligereforfremmelse til hans hæmtlager i Holte.
Vi når at snakke lidt på vejen. Foruden for nebbiolo har Carlo en svaghed for pinot noir, så han haver fulgt vores rapporter om Ahr med vis interesse. Denne gang har vi taget med os nogen tyske pinde til den nysgerrige vinhandlende, og i gengæld blive:et lovede en crash course i emnet italiensk pinote nero. Carlo har fulgt blogdiskussionen om vareprøver, og synes at den er meget "svensk" - han mener at troværdigheden i det man læser har med helt andre sager at gøre.
Hvordan som helst får vi købt vores kursusmateriale til stærkt reduceret pris, og det værer jo udmærket eftersom kurset dermed bliver mere omfattende og også indeholder hvad Carlo kalder "mislykkede" vine. Og når den bunddrevet månglaren endeligt får hørt at vi er på vej til næste vinhandel med frisk cash på lommen, har han held med at forstås (med sine sidste 2007 Montevertine på magnum som lokkemad at) plukke af os yderligere nogen nystrøget sedler inden vi tager hejhej.
Med lettet pung begiver vi os sydpå igen på den behageligt tomme Helsingørmotorvejen som snart overgår i Jagtvej, en lang rækel til gade i det nordvestlige inderby. "Ude på Nørrebro må I at dække bagagen når I parkerer bilen", førmanede Carlo. Den nærmesteste sammenligning i Stockholm må at blive SoFo eller Knivsöder, men ligesom hvor (vores hjemmeområder) har vi svært at se Nørrebro som noget andet end pittoresk nu om dage, om end med en dynamisk følelse (andet var det i midten af 80-talet da vi spillede på Ungdomshuset/ Jagtvej, som blev revet herom året). Her på Jægersborggade huserer et antal tøjdesigneres og kunsthåndværkere omvæxlende med hippe restauranter ( Relae ) små piffiga brunchber ( Lyst ) og siden tre år tilbage "Terroiristen" - et ribs og butik som drives af Italien-specialisten Stefan Jensen.
Kun balla ting i skiltet.
Det er første gang vi træffes, men vi haver mailet og booket tid i forvejen. Med hver varm panino i næven klatrer vi et trappetrin ned i det sommerlukkede ribs. Stefan lader os spise i ro og mag, mens vi stiller nysgerrige spørgsmål om aktiviteten. Her handler det om traditionelt udgjorte terroir-vine, gerne: fra randområder som det nordlige Piemonte, Friulien/ Slovenien, og fremover også Valtellina. Han sælger kun genuine sager som han selv kan lide, og vinene værer ofte ekko/ biograf/ natur men at det på noget slags er hovedsagen. Det meste salgs til restauranter, eksempeltvis Relae som ligger i de samme kvarterer. Desuden holder han en del foredrag og arrangerer vinrejser til sine yndlingsområder for grupper af sommelierer og specialinteresserede privatkunder. Siden et halvår leverer han vin med pakker til svenske vinvenner.
Vi får smagt på en mousserende nebbiolo rosé (sic!) og en skal macerera "orangevin" fra Piemonte ( Trinchero Palmè 7 - uden konkurrence den mest tanninfyldte chardonnay vi testet). Begge er vareprøver som Stefan funderer på at tage ind flere af, og prismærkerne skulle i så fald havne straks over 200 dk. Klart rimeligt, eftersom den "hvide" er i klasse med Josko Gravners mere end dobbelt så dyre pendenter. Denne stil af vinmakning er vel ikke rigtig vores kop te, men der går ikke at undgå at imponeres af den mættede duft og vinens specielle struktur. Nebbi-rosén har vi svært at tro at nogen kan undgå at synes godt om. Så er det dags at plukke sammen vores kasse, med producenter som Sella, Le Piane, Trinchero og Bressan. Efter en tung times hyggelig samvaro efterlader vi Terroiristen. Stripped of cash, men med en complimentary bottle Sutor Pinot Noir som plastre på sårene.
Fra popmusiksvinget mindes vi det målende udtryk "pilkastningturné". Præcist sådan er det med dagens safari: som en urutineret turnébokare vi har helt enkelt planlagt skemaet kluntet, men der gører ingenting eftersom det er så alletiders sjovt at køre bil og snakke vin. Altså kører vi nordpå på Helsingørmotorvejen for anden gang i dag. Vid afart Kokkedal peger vi lang næse til de anonyme cremer på Philipson Wine (nej, det bliver ingen budgetbarbaresco for 59,95 dk i dag) og styrer i stedet vestpå på Fredensborg Kongevej. Nu er vi virkelig ude på landet. Første aftaget venstre hånd hedder Avderødvej, og hvor finder vi Bergman Vin i en orange gård med flygler og udhuse. En rævepels stikker hovedet ud igennem vinduet på det højre flygels overlejlighed og beder os vente et øjeblik. Snart får vi klatret ind på lageren.
Ole Bergman er en rutineret importør i tresårsalderen, som forener jovialisk opsyn med en drengeagtig entusiasme for det område han siden længe valgt at specialiserse sig på: Californien. Svenske kunder - som af importøren Divine har fået lært sig at cali-vine stort set altid er forbundet med ret så uskønne prismærker - har her chancen for at handle til betydeligt mere velopdraget pris end hjemme (hvilken Ole førsynt påpeger). Hvad med Shafer One Point Five for 340 dk, Ric Formans andeslugt for 188 dk, Philip Tognis andeslugt for 275 dk og Ridegiv Geyserville for 198 dk. Ikke dårligt! Også Wachau og Châteauneuf-du-Pape er yderst vel repræsenterede med Prager, Pegau og Bois de Boursan. Franko, som er ude på sin allerførste safari, bliver meget vild i denne adresse.
Vi gør et hurtigt mellemstop i flåde Charlottenlund hvor man har to SuperBest - butikker med trehundrede meters mellemrum, begge på Jægersborg Allé. Det her er sædvanlige madvarebutikker, men med et sortiment som slår et systemselskab i T6-svängen. Den ene butik har et større sortiment med fokus på flere dyrere vine mens den anden har har lidt færre forskellige artikler og flere flasker af samme vin i skiltningen. Det er sjovt at kigge i største almenhed, og Pelisseros 2007 Barbaresco Nubiola er faktisk et godt køb uanset tilbud eller ikke.
Amerika-ævle fortsætter hos KKWine i Charlottenlund. Kenneth Korsbaek Olsen er en glad fyr på 43 år med fortidig i det danske militær og et civilt job som privatchauffør til A.P. Møller/ Maersk. Hvor prestigefyldte og dyr mange af vinene i hans portefølje endnu er, sådan går det ikke at leve på importaktiviteten. Vi har stemmet møde for at hente Frankos bestilte flasker, og går ned i kælderplanet til en sædvanlig trelejligheds bolighus hvor Kenneth har sit showroom.
Listen af producenter som importeres af KKWine er intet andet end imponerende - totalt næsten halvtreds. Omkring flagskibet Screaming Eagle gynger mindre både som Kapcsandy, Randy Dunn, John Alban, O'Shaughnessy, Ovid, Melville, Greg Brewer med flere. Frankos kasse slæbes op ud af vinhelligdommen mens vi tænker os om på om bloggen "Smil Francophile" i fremtiden kommer til at bytte navne til "God Bless America" .
Kun 34 500 dk for tre årgange Screaming Eagle.
Kenneth klippede et fad JP Harbison på auktion i Napa.
Det sidste stop inden broen gør vi hos Cibi e Vini på Torvegade i Christianshavn. Fabio er på rejse i Italien mens butikken fortsættes åben 12-18 af en sommerarbejdende fyr. Lige nu har man en tilbudkampagne under devisen Donne e Vini for at promovere støvlelandets kvindelige vinmagere: Elisabetta Foradori, Arianna Occhipinti med flere. Her hugger vi nogen Donne - smagsprøver samt en Etna Rosso som virker klart interessant. Vid 18-tiden bærer det af hjemad med ganske lav markfrigang på bagvognen. Vi længes efter at skylle et par grillede kødstykker med Ric Formans ned nyligt indkøbt cabriolet.
Her følger en udvælgelse vine som vi kigge nærmere på eller valgt at købe.

 2006 Il Poggione Brunello di Montalcino, 276 dk
2007 Selvapiana Chianti Rùfina Vigneto Bucerchiale, 189 dk
2009 Raymond Bouland Morgon Vieilles Vignes, 120 dk
2009 Olivier Merlin Moulin - - Vent, 162 dk
2009 Benjamin Leroux Bourgogne Rouge, 160 dk
2009 Benjamin Leroux Savigny lès Beaune 1er cru, 270 dk
2009 Benjamin Leroux Gevrey-Chambertin, 325 dk
2006 Comte Armand Auxey-Duresses 1er Cru, 261 dk
2007 Jacques Cacheux Vosne-Romanée 1er cru Les Suchots, 468 dk
2005 Domaine Lafarge Volnay Vendanges Selectionnées, 405 dk

2007 Cascina Cucco Barolo Cerrati/ Vigna Cucco, 714 dk per 6pak
2001 Giuseppe Mascarello Langhe Status, 155 dkkv/ 6 fl.
2009 San Michele all'Adige Pinot Nero Trentino, 125 dk/ sek
2006 Brunnenhof Mazzon Pinot Nero Alto Adige Riserva, 195 dk
2004 Parcelhus Fiorita Nero di Villa Pinot Nero Monferrato, 185 dk
2001 Baricchi Brigante Pinot Nero Langhe, 165 dk
2006 Podere Fortuna Fortuni Pinot Nero Toscana, 280 dk
2006 Podere Fortuna Coldaia Pinot Nero Toscana, 289 dk
2006 Marchesi Pancrazi Villa di Bagnolo Pinot Nero Toscana, 185 dk
2004 Boccadigabbia Il Girone Pinot Nero Marche, 270 dk
2002 Casal Pilozzo Regina Vitae Pinot Nero Lazio, 210 dk
2003 Casal Pilozzo Regina Vitae Pinot Nero Lazio, 185 dk
2006 Casal Pilozzo Regina Vitae Pinot Nero Lazio, 145 dk
Winewise/ Terroiristen:

2007 Trinchero Grignolino d'Asti, 120 dk
2004 Trinchero Runchet Freisa d'Asti, 165 dk
2005 Sella Lessona, 185 dk
2005 Sella Lessona Omaggio a Quintino Sella, 275 dk
2005 Sella Bramaterra, 165 dk
2005 Sella Bramaterra I Porfidi, 225 dk
2009 Le Piane La Maggiorina, 115 dk
2007 Le Piane Croatina, 215 dk
2005 Le Piane Boca, 325 dk
2005 Anzivino Gattinara, 135 dk
2004 Fenocchio Barolo Bussia Riserva, 350 dk
2004 Bressan Schiopettino, 195 dk
2003 Bressan Pinot Nero, 195 dk
1999 Bressan Pignol, 335 dk

Bergman Vin:

2008 Château La Grande Roche Napa Valley Cabernet Sauvignon
(Ric Forman) 188 dk
2007 Philip Togni Napa Valley Cabernet Sauvignon, 625 dk
2007 Togni Tanbark Hill Napa Valley Cabernet Sauvignon, 275 dk
I 2009 Ridegive Geyserville, 198 dk
2008 Shafer One Point Five, 340 dk
2007 Bois de Boursan Cuvee des Felix, 335 dk
2008 Pegau Cuvée Reservée, 310 dk
2009 Feraud Brunel Côtes du Rhône Villages 75 dk
2009 Prager Riesling Smaragd Achleiten, 229 dk
2008 Prager Riesling Smaragd Wachstum Bodenstein, 254 dk

K Wine:

2005 Dunn Vineyards Howell Mountain Cabernet Sauvignon, 500 dk
2006 Dunn Vineyards Howell Mountain Cabernet Sauvignon, 520 dk
2006 O'Shaughnessy Howell Mountain Cabernet Sauvignon, 500 dk
2008 Larkmead Napa Valley Cabernet Sauvignon, 390 dk
2007 Copain James Berry Paso Robles Syrah, 350 dk
2006 Mount Eden Santa Cruz Mountains Chardonnay, 316 dk

SuperBest:

2007 Pelissero Barbaresco Nubiola, 150 dk
2008 Sarget de Gruaud Larose, 300 dk/ 2 fl. (tilbud)
2004 Domaine Singla Castell Vell, 100 dk (tilbud)

Cibi e Vini:

2008 Foradori Teroldego Rotaliano DOC, 116 dk
2009 Arianna Occhipinti "SP68" Frappato e Nero d'Avola, 94 dk
2009 Arianna Occhipinti=`Il Frappato'=Sicilia IGT, 170 dk
2007 Fattoria Romeo del Castello Vigo Etna Rosso DOC, 170 dk
2008 Aurora Barricadiero Marche IGT, 300 dk/ 2 fl.
Aurora 6pak: Rosso Piceno, Rosso Piceno Superiore, Barricadiero, 590 dk

 

Sommerlæsning: Vinosapien i Barolo

"Barolo - Juni 2011.

Caffé macchiato 1€, gelato 2,5€ - og 2004 Massolino Barolo Vigna Rionda Riserva 75€. En skala af stigende nydelse, livsbekræftende nydelse! Endeligt er vi i Italien, og lov at endelig får jeg gense Langhes vinbedækkede høje. I Monforte har vi fået tips om en bolig ud over det sædvanlige, og viller man opleve noget ekstraordinært er Casa Saracca et klokkerent alternativ. Fire berigende overnatninger venter. Ejeren Giulio har renoveret et helt kvarter højst op i Monfortes ældste del og skabt seks helt unikke rum, restaurant, bar og en frygteligt velfyldt vinkælder. En håndfuld 58.a ligger og venter på bedre tider.
Snurretop rundt i huset og lad jer henføres.

Giulio er en døråbner blandt de mange håndværkere i barolozonens byer. Jeg her derfor har valgt at ikke fikse nogen bookninger i forvejen, men lader ham ringe rundt til navnene som findes på min velfyldte liste. Bartolo Mascarello, Scarzello, Enzo Boglietti, Giacomo Conterno, Franco Conterno, Fratelli Barale, Massolino og Giuseppe Rinaldi. Ingen egenisser, som synes. Han er mere end behjælpelig, og har held med at opfylde ønskemålene med en undtagelse - Roberto Conterno, som indflasker hele ugen når vi er på plads. Min strategi overfor besøgene er at købe færre flasker end almindeligt, og derfor kun fokusere på barolo. En håndfuld højpræsterende barbere kan måske få plads. Vitingar går bort, dolcetto og freisa ligeså. Ikke på grund af principper (måske lidt) uden snarere på bilens begrænsede beskaffenhed (Barolo er desuden ikke rejsens slutdestination).

Når man kører rundt blandt byerne konstaterer man hurtigt at byggerusch råder. Satans, hvilke investeringer! Massolino bygger nyt, Domenico Clerico bliver ved at skabe et arkitektonisk landmærke og Enzo Boglietti er præcist klar med sin nybygning. Kun et lille axplock af de projekter som foregår, og gæt hvem der i sidste ende får stået for regningen.

Franco Conterno (Monforte)
En småspiller som huserer Midt i Bussia. Skitskojig at besøge. Personlige, ægte, rediga og ærlige hyler. Måske ikke det dybde som mere berømte navne kan udvise, men frygtelig finte prissate og som sagt… autentiske ting. Vi tages imod off den nu rigsgøre bekendt Vilma Gabutti. Og når vores italiensk ikke rækker til, råber Vilma resolut på en repræsentant for den yngre generation. Vi rasler igennem Conternos barbera- og nebbioloviner, og konstaterer for første gang (absolut ikke sidste) at barberatingene ikke hænger sammen. Nebbiolo derimod kan Conterno ordne til. Frem for alt gælder det deres Bussia Munie . Vi køber på os lidt i 2007 (ligetil charm som skal konsumeres tidligt), i=$2006 (tåler at vente på) og 2005 Riserva (tåler at vente endnu længre på). Bussia Munie koster 22€, mens Riserva-varianten går løs på 27€. Gode bytte, som sagt.

Enzo Boglietti (La Morra)
Når vi stormer ind, konstaterer vi at vi ikke bliver ensomme omkring prøvebordet. Bogliettis revisor sidder mit imod og går igennem regnskaberne med alvorlig min. Det forstyrrer ikke os, og heller ikke Enzo som glat løber ned i kælderen gang på gang for at hente de vine vi vil prøve. Boglietti er en gammel favorit (den förste håndværker vi besøgte ved vores første Piemonte-besök) som måske er en anelse for "modern" for vores nu opstrammede smag. Men også Bogliettis vine har justerets med årene, og han er mere tilbageholdende med fadene end tidligere. Vi prøver hans barbera-vine (vel fatede), Buio (en fantastisk vin på nebbiolo og lidt barbere) og hans to Barolo (i 2007 og 2006). Vingårdene ligger i La Morra (Brunate, Case Nede og Fossati) og Serralunga (Arione). Han nytter dens forudsætninger på lidt forskellige måder, og det afspejler sig direkte i vinene. Fossati er den mest barrique - mærkede, Brunate overraskelsesværdigt anonym, mens Case Nede og Arione er brillante skabelser. Terroir og nebbiolo i fuldendt kombination. Men gå glip af absolut ikke Buio. Den er klokkeren! Årgångsmæssigt konstaterer vi direkte at i 2007 er charmerende, og 2006 storslået. Buio (22€) og Case Nede (45€), begge fra 2006, indhandles her.

Fratelli Barale (Barolo)
Hvis Boglietti menes som moderne, da er Barale ur-typen for en traditionalist. Check kun forskellen på etiketterne:


Men også hos Barale har barriquerna fundet ind. De anvendes dog kun til deres prestige barbera La Preda. Intet for os, men vi konstaterer hurtigt at det er deres barolovarianter som pockar på opmærksomheden. Deres fanebærer er Castellero , vinen som bygget op deres rammestærke røg. I 2006 Castellero er ur-typen for en sirlig men kraftfuld barolo. Skørt ung, med et potentiale som skriger. Vi prøver også deres nytilkommen: 2004 Cannubi. Godt meget mørkere, men med samme ur-kraft i strukturen - storstiladt potentiale. Barale har desuden en hektar i Bussia, som man gør en Riserva af ved vel valgte årgange. Ingen en sådan findes til salg for tilfældet. Det er første gang vi besøger Barale, men ikke sidste. Castellero (30€) og Cannubi (50€) vinder vores gunst.

Bartolo Mascarello (Barolo)
Det er ikke let at komme i kontakt med Mascarello. Nymodigheter som www og mail går bort. Forsøg heller ikke at betale med kort. At få en time på plads går dog aldeles udmærket. Maria Teresa Mascarello er ikke tilgængelig, men vi tages imod off en entusiastisk assistent som viser rundt i kælderen. Han fortæller at samtlige vine får sig et kor på gamle hæderlige botti, også de "enkle" freisa og dolcetto. Intet efterlades til slumpen, de ikke engang etiketter. Vi får hørt at da pappa Bartolo ikke længre kunne være behjælpelig i vingården, da satte han sig og tegnede etiketterne som i dag pryder samtlige flasker. Her handler det om omhyggeligt håndværk lige igennem, og det føles i vinene. På denne adresse prøver vi igennem alt. Freisan er en jordgubbelixir, deres dolcetto et blåbærditto. Endeligt får vi rigtig barbere, og Langhe Nebbiolon værer en mini barolo (unge træstubbe, samt bortgallret frugt). Og sådan har vi barolon… jeg, hvad skuller man sige? Her laves som bekendt kun en barolo, men sickne situationer: Cannubi, San Lorenzo, Rué og Rocche. Vi prøver 2005-2007 og det værer som forventet 2006 som har en helt anden dybde og intensitet. De øvrige årgange er åbenlyst gode, men 2006 fortæller noget unikt. Lidt overraskende går det altså at købe i 2005 fortsat. Derimod er i 2006 snart slut, og i=$2007 slippes i september. Eneste gang vi stilles overfor et dilemma - vi vil købe næsten alt vi smager. Men det løser sig per automatik: freisa og dolcetto er nye årgange, og de slippes først i september. Tilbage bliver altså i 2008 Barbera San Lorenzo (15€) og i=$2006 Barolo (40€). Endeligt en redig barbere!

Azienda Agricola Scarzello (Barolo)
Endnu en gammel favorit, og vores absolutte barberaleverandør.
En bedre ambassadør at formidle barolokundskab til begyndere findes ikke. Brillant engelsk og enorme kundskaber som formidles med et vibrerende engagement. Ram ved siden af ikke at booke tid hos det unge Federico. Vil du teste lidt unikke ting - bed da at få smagt på hans mousserende nebbiolo! Men det som frem for alt lokker er hans syndigt elegante Barbera Superiore og vingårds barolon Vigna Merenda. Vi prøver i 2008 Barbera Superiore (13€), og ingen skuffelse værer i sigte. Friske rungende syrer, nem barbera-frugt og njutningsfuldt søde tanniner. Så her skal dygtig barbere opføre sig. Scarzellos standard barolo af 2006 års model savner desværre lidt stuns, noget man virkelig ikke kan klynke på når vi får i 2005 Barolo Vigna Merenda (30€) i glassene. Sirligt elegant, frisk, komplekser, modne tanniner og med fin fremtid. Federico Scarzello fører frem et interessant ræsonnement, nemlig at han antageligt kommer til at slippe sine 2007:or i stedet for 2006:orna nu i september. 2007 er præcis som hos øvrige mere direkte end 2006. Smart fyr, Federico!

Giuseppe Rinaldi (Barolo)
Det her skal blive et besøg ud over det sædvanlige. Og det begynder allerede når vi dykker op. Vi vises ind i et hverdagsrum, mens Beppe forsvinder og ikke kommer tilbage på mindst ti minutter. Dette giver os tid at studere væggene hvor en håndfuld maling hænger, alle forestillende nøgne kvinder. Skøn herre… Når han igen dykker op ser han bekymret ud, og årsagen viser sig når telefonen ringer. Af samtalen forstår vi at det er en vinhandlende som ringer og vil købe lidt slik, men se det går ikke. Rub er nemlig slutsolgt. Kun Langhe Nebbiolo findes tilbage, deraf Beppes bekymrede ansigt. Under vores besøg ringer telefonen uafbrudt og samtlige viller bare købe, købe, købe. Og hans sver er samme gentagne slut, slut, slut. Siden et godt øjeblik har vi forstået at her bliver det intet at fylde bilen med. Vi får smage hans Langhe Nebbiolo (den har været åben for længe), men jeg kunner ikke tjoe om ny flaske. Vi afslutter besøget ganske så skuffede.

Dagen efter er vi i Alba og får ved et tilfælde syn på hans 2007 Barolo Cannubi hos en handlende. Tre flasker tilbage, gæt hvem der køber dem.

Massolino (Serralunga)
Aftnen inden besøget drikker vi deres 2004 Vigna Rionda Riserva på restaurant i Monforte. 75€ betaler vi. Hvilken vin! Snakke om potentiale. Dyb, kraft, raffinement, kompleksitet. Overraskelsesværdigt drikkeligt allerede, og satans godt. Sådanne her flasker vil vi komme til. Her findes meget barolodrik, men lang fra alt præsterer. Deres generiske barolo savner frugten fra vingårdvinene. Intet snack, jær synes manglerne tydeligt når man satser på for mange Cru-viner. Læg standard barolon ned eller pluk noget Cru-vin bort, er min recept. Parafada og Margheria bliver fine forspil (men ikke mere) til Massolinos storværk - Vigna Rionda Riserva. Definitivt blandt det godt vi nogensinde prøvet. Og 2004 er til salg for 47€. Skønt at kunne købe. Men ekstranumret er tilbage: 2001 Vigna Rionda Riserva . Om nulnummer firen er lysende, hvad skal man da sige om nulnummer eten? Præcist samme sag som 2004, men endnu mere af alt. Når man har gode økonomiske ressourcer som Massolino, da kan man unde sig at lægge væk et tusindtal flasker af prestigevinen og slippe dem på markedet ti år efter afkast. Eneste forskel er ekstra flaskelagring på ejendommen.

Generelle reflektioner:
Byggrusch, som sagt. Meget vin i kælderne (Rinaldi undtagelsen), noget som bør garantere for prissænkninger. Kommende årgange kan desuden stille til det. i 2004 (stor), i=$2005 (selektere med forstand), i=$2006 (stor), i=$2007 (charmerende hurtigudviklet), i=$2008 (ekstremt varmt) og i=$2009 (selektere med forstand) gør at indkøberne bør have en stærk forhandlingssituation.

Barbera er på vej at blive en italiensk variant af zinfendel. Procentene kryber alt nærmere femten, og det føles. Både alkoholmæssigt, og i sødmen. Desuden er de lige så fadelagrede som tidligere - synd. Priserne varierer heftigt mellem håndværkerne, og det er ikke altid motiveret. Og hvor mange Enoteca findes der faktisk plads for? Booke tid for besøgene. Det engelske sprog funker. Og Langhe er aldeles vidunderlig!"

(Tekst og La Morra-bild: Vinosapien)

 

2006 Elio Grasso Barolo Gavarini Vigna Chiniera


Er efteråret allerede på vej? Regneskyerne hænger tungt over os og vinden slider i træerne. Termometret viser fjorten grader nu på aftnen. Nyhederne lover uger af lavtryk. Vi skifter ned fra somrigt sørplelse for at i stedet grotte ned os i mere seriøst vinprøvende, og møder den kommende kulde med en god og varmende barolo op.

Så sent som i formiddags syntes kølerummet på Hansa-Kompaniet være et meget interessant alternativ for at svale af sig, så vi styrede kosen derhen efter langgåtur og strandbad, alltmedan himlen blev fyldt op af skybanker. Og nok fandtes der en hel del sjov at kig på . Skåningerne ikke er særligt hotte på grøden når det gælder bedre bourgogne og barolo.

2006 Elio Grasso Barolo Gavarini Vigna Chiniera sender forføreriske lokton ud, med vores yderst lovelse smagsprøver af søskendevinen 2006 Barolo Ginestra Casa Maté i frisk hukommelse. Efter et kortere ophold i kanden udviser beskyttelseskappen en varm og dyb fløjlsnuance med kun et par millimeter tegl i glassets kant.

Duften er tilstrækkeligt åben, og allerede ganske så vidunderlig. Kirsebærkerner, cocktailbær og sidste års røde kirsebærsyltetøj. Muscovadosukker, tjæret reb, frisk salvie og en lille æpplighed med associationer til calvados. Limton, og friske kronblade af hunderose som kommer til med mere luft.

Smagen er lidt siden i starten, i det mindste efter den korte luftning. Et tørt, uudviklet angreb som muligvis kunne anklages for sparsomhed. Men snart klatrer midtmagen i med beskeder - yppig og tæt med stor grebtjenestepigetanniner og intensivt røde, sødfrugtige aromaer. Herfra går det kun opad. Det bliver en pålidelig smakutveksling i hele ganen, med masser hindbær, lakrids, salvie og läskpappersartede mineralton i den den åbenlyst lange eftersmag. Lystfyldt var ordet.

Udtrykket er relativt moderne, men trælst smukt håndteret. En afvejdet dosis ektanniner integreres med nebbiolodruens og Monfortes naturlige ruhed. Resultatet bliver en fyldig, frugtig, pengeskabstæt mundsfølelse - som en mere kraftfuld og tanninrig version af Giorgio Pelisseros møde mellem modernitet og tradition. Uden at have tilgang til en direkte sammenligning oplever vi Vigna Chinieras nulnummer seks som lidt mere yppig og sødfrugtig i relation til Casa Matés noget strammere elegance. Grusomme ting er det hvordan som helst. Lufte et par timer for maksimal beholdning.

Ikke mindst eftersom vi sidste år havde glæden at drikke den vidunderlige 1990 Vigna Chiniera - og dermed kunne se hvor fint gode årgange udvikles - kan det ikke blive andet end en stærk anbefaling at jage ret på vedvarende flasker til en internationalt set konkurrencedygtig pris.

Red & White via SB, 519 kr .


ps. Snikversionen i denne stil kan altså være Pelisseros 2007 Barbaresco Nubiola som i det mindste til i overmorgen krænges for 100 DKK på SuperBest. Som reference åbnede vi Bruno Giacosas vidunderlige - og mere traditionelle - 2008 Nebbiolo Valmaggiore . Joda, den balancerede sødfrugten fandtes også hvor - så Vigna Chiniera er overhovedet intet sødmonster.

pps. Falsk alarm - solen og sommeren kom tilbage! Stranden næste.

 

Mundskænkene prøver majnyheder

Mandagaftnens forureningsprøvning var en af de bedste i sit slag på længe. I et udslet af vårlig ævle fik vi for os at øge på antallet til tolv plusser tre, fortsat for 250 pix plus en hundring for bonusbakken. Og det var usædvanligt mange vine som faldt os i smagen.



2010 Gadais Muscadet Sèvre et Maine sur Le
( 2275, 79 kr )

En klart hyggelig start, men i relation til Marc Olliviers benchmark muscadet er Gadais' version lidt vel pærejästig og sødfrugtig i smagen. Vinen har dog en overrraskende god struktur i munden, med æppliga skalton og småru mineralfølelse. God uddeling for slanterne hvordan som helst. (84)



2009 Mastroberardino Nova Serra Greco di Tufo
( 97789, 159 kr )

Mandeltonad duft med moden frugtkurv. Overrraskende frisk syre og småt grapefrugtbitter struktur med god forordning. En gran frugtsødme omtrent som i foregående. God vin, men lidt i den dyreste lov for hvad man får i glasset. (86)



2008 Jacques Lurton Pouilly-Fumé
( 95203, 199 kr )

Rigtigt lovende snude, ren og elegant med moden frugt, diskrede fade og tilbageholdende SB-karaktär spiste nässelretningen. Stram smag hvor grapefrugt-bitterheden dominerer over syren. Balancen og drikkeligheden tager smæk, synd på den fine duft. Pas. (86)



2006 Domaine André et Mireille Tissot Arbois Sélection
( 99327, 171 kr )

Finolignende duft med sympatisk hemmajæst følelse (biodynamisk!).
Lidt florgæret, lidt oxidation. Nødder, bokna æbler og hvid kredit. Knastørr, afbalanceret stram smag. Læskende at drikke til salte nødder, lufttørret skinke og anden tapas. Et klip for alle som kan lide den mærkværdige jura-stil. (88-89)



2009 Juliusspital W ürzburger Stein Riesling GG
( 99079, 299 kr )

Rig og yppig duft med fuldmoden citrusfrugter, honning og kalksten. Rig og ganske fyldig smag med moden appelsin/ grapefrugt, pålidelig syre og indlejret mineralkarakter. Lang eftersmag med bikarbonat. Giver meget allerede nu, men burder lov at hellere få sætte sig i nogen år. Stor årgang med fyld og struktur for længre lagring. (90-91)



2009 Leitz R üdesheimer bjerg Schlossberg Riesling Alte Reben
( 92099, 299 kr )

Elegant duft i perfekt balance. Mandelblomst, urter, grønt æble, hvid fersken, diskret honning, mineraler med antydning til petroleum. Et supersniff! Frugtig og solidt stenig smag, det føles som at slikke på bjerget. Perfekt balance, eksplosiv fuldmoden citruskurv i afslutningen. Lang, rungende eftersmag med mærkbar restsødme, formodentlig omkring ti gram. Som vi ser sagen behøves mindst et par år for at arbejde den lille sødme ind. En enestående vin med strålende fremtidsudsigter. Leitz leverer altid langt over prisen. (92-93)



2009 Louis Jadot Château des Jacques Moulin - - Vent
( 99325, 159 kr )

Mørkere blårød farve. Rige frygterogn med fin solemodnet, hindbær/ blåbær, muskat og lakrids. Aningen stallig ton fra fadene forlader snart plads for mere af våde sten. Godt om frugt og tanniner med lige tilpas ørtigt bid i smagen, men desværre også en markeret egebeska som gør vinen helt lagringskrævende. Løber I på nogen flasker, så fang dem gerne: - men vent slet ikke fem år inden I åbner dem. Søskendevinen fra Morgen er mere egnet sig at drikke nu, med sin betoning på friske syrer, mere tilbageholdende når det gælder egen. Fortsat har vi et stykke tilbage til lækkerhederne fra Métras, Lapierre, Foillard, Bouland og dens ligee. (88-89)



2008 Domaine Jean Grivot Bourgogne Pinot Noir
( 92095, 199 kr )

Lyst varmrød, transparent farve. Finte ørtig duft med god kompleksitet og udvikling. Løvbunker, flinterøg og hybener. Aninger af spildning, jazztobak og krydderkasse. Fin pinositet med lyse jordgubbaromaer. Solidt syredriven smag med let smuttede aningen kartig frugt i det lysrøde spektret. God struktur, god bedt, god længde. Intet for uøvede smagsløg, men lige op på vores gade. Dette drikker vi gerne: igen. (87-88)



2007 Clos d'Un Vagt Cahors FN Vagt
( 90242, 198 kr )

Opakt blårød farve. Pengeskabstæt duft med blåbær, mørke blommer, tobak og stallig fadeton. Sødfrugtig, tanninrig smag med vidunderlig direktehed i tiltalen. Vi falder pladask for mundsfølelsen i dette vinen!
De store tanninerna er fænomenalt harmoniske, og til forskel fra nulnummer seksen er nulnummer syvens drickbarhet perfekt allerede nu - uden at forsage nogen kraft eller potentiale. En venlig kæmpe på ren malbec, født ud af biodynamisk avl og opfostret i delvis ny eg i atten måneder. Booket til grillen i sommer. (91)



2008 Château Bouscassé Madiran Vieilles Vignes
( 95382, 249 kr )

Næsten opakt udpegelse. Stor frugtig duft med blommer, viol, læder, ægte kryddernellike og vanilje. I munden et herligt kæftsmæld med friske frugtsyrer, lysende frygterogn, vælarbetade fade og solidt buffliga tanniner med stram, lidt stjælkigkarakter. En aldeles udmærket version af VV, men animalsk fedt og/ eller lagring er helt påkaldt. (89-90)



2001 Clos du Mont Olivet Châteauneuf du Pape-tradition
( 90232, 249 kr )

Varmt brunrød med teglkant. Udviklet, kompleks duft med knæk, garrigue-urter, pinje, røde hindbærpastills, tjære/ bådhuse og en aning spildning. Solidt ørtig smag med frisk syre, finSandede taninner og omærkbar alkohol. Harmonisk og velbalanceret at drikke, aningen udtørrende i slutningen. Et ærketraditionelt og smukt udtryk, med herlig oprindelsesfølelse. Optimal modenhed, snarere end optimal kvalitet. En flaske på hjemmebane, tak. (89)



2008 Bosquet des Papes Châteauneuf du Pape-tradition
( 99264, 239 kr )

Herligt typisk næse med salmiak, nori, mørk garrigue, friske bær og vådvarme stener. Hindbær og jordbær med støtte af en smule julekryddighet og efterhånden meget tydelige appelsiner og pomeranser.
Frisk og stram smag med god bid i syrerne, afbalanceret alkohol og aningen grønne tanniner. Lidt til det utilstrækkeligt holdt når det gælder frugt, men samtidigt en næsten sensuel mineralfølelse. Fin transparens altså. Rigtigt god vin med madvenlig balance. Endnu en vellykket nulotte fra châteauneuf. (88)




2008 Château Montus Madiran Cuvée Prestige
( 97674, 395 kr )

Blåsort opak farve. Primær duft med et udtryk som enklast kan beskrives som blommechokolade. Massivt og lækkert. Let vaniljetonet fadekarakter, smukt indarbejdet i helheden. Rigt frugtig og enormt tæt smag med småsødt, aningen blæckig bjørnebæres/ blåbærfrugt. Kingsize fuldmoden sammetstanniner helt uden forstyrrende egebeske. Harmonisk og skidegodt - kan arbejde ved grillen allerede i sommer, plus at potentialet er førsteklasses. Vi har haft tilfælde at prøve hele Brumonts linie af nulotte (konsistenta indtryk) og det er Cuvée Prestige som giver bedst udveksling for pengeep-ne. (92)



2006 Elio Grasso Barolo Ginestra Casa Maté
( 92148, 519 kr )

Ur-smuk duft - åben, ren og frisk med slåenbær, viol og andre blomster, løsningsmodeller og røde pastiller. De små fade findes hvor men er helt transparente, assisterer kun med læder og lakrids. Vi bliver helt charmerede af dette! Smagen har klassisk Monforte-balans med relativt slank krop og store, taktile tanniner helt uden bitterhed. Strålende syrer og jernhårdt greb. Ikke for meget eg denne gang, ingen chokoladepraliner. Vinen besidder såvel elegance som pålidelig kraft. Ikke mindst de florala træk lover underværker i fremtiden. Lagre herligheden i mindst fem år. (94-95)



2004 Fuligni Brunello di Montalcino Riserva
( 92072, 595 kr )

Stor, modnende duft med tobak, bådhuse, julekrydderier, te og læder. Klassisk sangiovesefrukt med dova sur-kirsebær, salvie og mynte. Pålideligt med eg, men på en ganske traditionelt vis. Storslået smag, intensiv og krydret med muskuløs krop (betydeligt fyldigere end barolons) - og smeltende tanniner (betydeligt blødere end barolons). Passende udvikling, måske en anelse for meget fad, alligevel en enestående balance og harmoni. En ædel brunello som ser godt ud udmærket at nyde allerede nu, men som også kan lagres fem år til. Imponerende! (94-95)

Idl gode hyler, altså. Eneste problem er at der findes så fortvivlet få af dem - der gælder at være på hugget den nærmesteste uge. Skal det at virkelig have brug for være på dette vis i et frit land? Nu er det op til Systembolaget at bevise at "småpartierne" ikke er et alibi for at få lov at bruge sig på kernevirksomheden med boks, bulk, bira og breezers .