Vin fra Italien - italiensk Vin

Vin og rødvin fra Amarone, Barolo, Asti, Brunello, Barbaresco, Ripasso, Chianti samt andre vine

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Amarone Vintest og Vinsmagning

Email Udskriv

 

Amarone - Vimsmagning og Vintest af Amaroner.

4xSperi Amarone Monte Sant'Urbano

I slutningen af sidste år spåede Billigt Vin-Ingvar en revalidering af amaronens status i blogosfæren under 2011. Lov at Den kendtes som en priksikker iagttagelse, men hidtil får man nok sige at det er gået ganske trægt, foruden for JC:s Vintankar som har amarone blandt sine absolutte yndlingsvine. Selv skrev vi en post om Thomas Ilkjaers ypperlige amaronebok på årets første dag, men nogen større forandring af vores forbrug kan vi ikke rapportere. Et par småhyggelige Smil Ragose i januar og maj, det er alt.

Her ser man hvor meget vinbloggarnas og den brede almenheds smag bliver skilt til. Amarone er så stærkt rodet i folkedybden at det rækker med at ordet forekommer i en annonce ("fra amaroneproducenten", "mini amarone" etc ....  ) for at salget skal tredobles, sammenlignet med om A-ordet ikke fundets med. Af al amarone som drikkepenge ude i hytterne findes løveparten blandt de tre-nummer fire billigste, der er meget synd eftersom god amarone kommer fra førsteklasses, den højst beliggende vinmark og laves på håndværksmæssigt vis - som hos Fratelli Speri .

Speri hører hjemme blandt de traditionelle, de direkte konservative ejendomme. Deres 50 hektarer vingårde er på gammeldags vis opbundne som pergola med det vidunderlige argument "hos os er vi pergolisti". Juvelen i kronen er den den højst beliggende vingård Monte Sant'Urbano i Fumane. Den omfatter 19 hektarer med kalkrige lerjorder af vulkansk oprindelse. Druerne er til 70 % corvina, plus 25 % rondinella og resten corvinone. Man har et eget tørkehus ved vingården hvor druerne får tørret i 100-120 dage, og amaronen opfostres i to år i fransk tonneaux om 500 liter og et år i mellemstore botti af slavonsk eg - her finder man ingen kafferustne barriques.

2007 Speri Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Monte Sant Urbano har en ekstremt tætvævet og rig duft af mørke sur-kirsebær, kirsebærkerner, bittermandel, ceder, lakrids, blommer og alkohol. Smagen er en eneste stor, blød, klodset bjørnknus som omfatter alt - balancerede syrer til den lavere holdt, chokladiga tanniner og 15 % - med sin storstilede fløjlsfrugt, som dog fortsat er noget "rå" i aromaerne. Årgangen kommer - ligesom i andet distrikt på de samme breddegrader - udrustet med tidlig drikkeligvarm, blødt viskøs mundsfølelse og medhårstanniner af karat. En frugtbombe, harmonisk allerede nu, med fem år tilbage til toppen. (90-91)

2006 Speri Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Monte Sant'Urbano har en smallere duft, tilbageholdende frugtig, med rosenblomstrende overtoner samt træk af bittermandel, enetrække, salt sauna, lys koala, og lakrids. I munden er vinen rigtig intensivt og tæt, men også ret stramt i strukturen og opleves derfor som relativt slankt, ikke mindst i sammenligning med nulnummer syven. Syren er højere, tanninerna fastere i grebet, sødmen næsten ikke-eksisterende og der findes en urtebitterhed som stritter imod. Eftersmaggen er lang, rigt ørtig og perfekt afbalanceret (15,5 %). Stor årgang fast på en helt anden måde end foregående - her tænker man umiddelbart på langlagring og madselskab, med godt potentiale for begge. (92+)

2000 Speri Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Monte Sant'Urbano er åbenbart resultatet af et varmt og vellykket år med sine indsmigrende søde ton af syltetøj og saft, sød lim, bittermandel, sødlakrids og urtelikør. Smagen er blød, viskøs og usædvanligt sødfrugtig for at være Speri, med lave syrer og bløde tanniner. Godt, harmonisk og fornøjeligt nogen år til - lidt som et modent oplag af nulnummer syven i smagsbalancen. (91)
1995 Speri Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Monte Sant'Urbano kommer fra en af vores yndlingsårgange i Valpolicella og udtrykker Speris klassiske stil på en fin slags. Duften har en rigtigt hyggelig udvikling mod krydderkasse, læder, soja og nori-ark, med frugt til sveskeretningen og kvartettens fineste urteflora. Sådan noget kommer først med årene! S fanger en funkig note af salt sved op og udbryder i sand Gary-anda "there's some sweaty jock strap action going on N" . Smagen har også kvartettens skønneste drickbarhet - ja, det her værer faktisk både elegant og behagfuldt afbalanceret takket være tidens gang - samtidigt som den bevarer en vist kærniga struktur. I slutningen findes salte mineralton, urter og finkornede tanniner at suge på. Rigtigt godt. (93)
Som synes kan vi lide især at drikke amarone når den er moden (Speris 95.a og 97.a har vi selv lagret med godt resultat) og procentene værer intet man tænker på da tiden lov at vel har fået have sin gang.
Speri er en af de hvor ejendommene som har en virkeligt personlig stil og vinene er sjældent hverken restsøde, rosintonede eller overdrevent alkoholstærke. Som pinotpimplarer per préference må vi alligevel at tilstå at det går ret trægt at drikke amarone, og vintypen kommer - ligesom i de hengangene årtier - også forsætningsvis til at høre til undtagelserne hjemme hos os.

Sortimentsprovning hos Magnusson FineWine hertildags. Vi var tvungne at efterlade återbud pga. vabbelse. Importøren tilbød sig at sende bud hjem sortimentprøvningen til os. Stiligt gjort - vi takkede ja.

Nigab via BS, 386 kr .

ps. Årgangstabeller for amarone finder man her , her , og her . Det synes råde en vist uenighed om hvordan pas godt 2007 er. Hvad siger I som prøvet flere nulnummer syver?

pps. Efter omprøvning og tid til eftertanke er det klasseforskel mellem 2007 og 2006. Den sidstnævnte kommer af alt at dømme at blive strålende, lige så god som 95'an når tiden er moden. Strukturen, syrerne, ørtigheten og længden taler for det. Nulnummer syven har ikke samme fremtidspotentiale.

 

 

























 

Amarone - og vinene fra Valpolicella



Ingen vintype er vel udsat for så mange misforståelser og paradoxer som amarone. Den kaldes ofte legendarisk eller myteomspinnaet - samtidigt værer historien kun en mandealder lang. Den er populær i bredt samfundslag (særligt i Skandinavien) og værer nok et sædvanligt førsterådighedvalg når det spadseres gæster - men sommelierer og trendfølsomme finsmakarer dedikerer vintypen en klar mere distræt opmærksomhed. Det ligger tæt på til hånde at tænke "rosiner på flaska" eller "mini port" - men i selve værk er det blevet udviklet en hel solefjeder af stil.

Nu er det endelig kommet et standardværk i emnet: "Amarone – og vinene fra Valpolicella" . Thomas Ilkjaer begynder personligt med at fortælle om de tre flasker amarone han som fattig studerende i København vandt af vinhandlende Carlo Merolli. Herfra tager han pålidelig sætning for at præsentere Valpolicella-området i helbillede og udrede op i forvirringen omkring amarone og dens halvsøskende recioto, ripasso og valpolicella. Resultatet har blive:et aldeles udmærket.

Ilkjaer deler sine amarone op i fem grundtyper. "Gammeldags" er den stil som for tankerne til tørret frugt og faldefrugt, sommetider botrytiseret, med læder- og tobakslignende oxidton fra langlagring i store botti . Den "nyklassiska" har en mørkere frugt til rosiner og amarenakirsebær til, mere animalsk og blandt let volatil, med indslag af kaffe og chokolade i fadetonnene. De "rena, eleganta" har ingen træk tilbage af tørret frugt eller bokna æbler, men præsenterer på moderne vis en ren og intensiv kirsebærfrugt i relativt smuttede krop med begrænset alkohol. De "postmoderna" byder på endnu højere koncentration og tættere farve, med frugt til blåbærs- eller brombærretningen. Her findes også ofte en fremtrædende, slikket fadekarakter - men stort set ingen klassiske amarone-træk. Endeligt har vi "miniportvins amarone" : en broget skare med nogen fælles nævnere: voldsom koncentration af dyb, intensiv, sort frugt og en markant alkohol spiste det spritiga holdt. En del af disse imponerende vine kommer nok aldrig at finde balancen, funderer forfatteren.

Ilkjaer anser ikke amarone som et "terroir-vin" frem for alt, uden mere som et produkt af menneskelig hånd. Producenten stilles overfor en masse beslutninger, hvor kun en del har med vingården at gøre. Den dominerende karakter kommer jo fra appassimento . Her finder forfatteren en ledetråd til amaronesstatusproblemer. Terroir - fantaster ønsker at så lidt menneskelig påvirkning som muligt, og en "manipulerad"produkt lader sig næppe at romantiseres som "presset lige ud af stenen". Natur er finere end kultur, helt enkelt.

En anden ledetråd er "det oglamorös sockret". Ilkjaer lod at teste et fyrre amarone, og resultaterne viste at halvdelen havde mere end ti gram restsukker og nogen op mod tredive. Restsukker i rød vin hører næppe hjemme i stuen, så der her værer intet som producenterne vil påpege. Snarere mener Ilkjaer at visse producenter indtager en nærmest undskyldende holdning til sine restsøde, alkoholstærk amarone. Det paradoksale er at de er enormt populære blandt de udenlandske kunder, og haver indebåret et stort økonomisk opsving for området. Alligevel er det valpolicella man frem for alt drikker lokalt.

Af bogens 250 sider bruges de første halvfjerds på historien, geografien og druvslagsene. Derefter går vi på dybden med selve amaronevinet: vinmark, tørring, kældermetoder, stilearter og årgange. De øvrige vintyper får et lidt kortere kapitel, og lykkeligvis diskuteres også mødet mellem amarone og mad. Lov at På de sidste hundrede sider får vi besøge alle vigtigere producenter i området, med smukke billeder signerede René Riis. I dette kapitlet findes essentiel information for den som vil have udrede på hvilke vine som kan passe den egne smag.

Tomas Ilkjaer ræsonnerer snarere end konstaterer. Teksten er tæt på fakta, men han haver alligevel held med at holde et slappet af og behageligt tonefald, med kritisk spids nær sådan behøves. Pålidelige støvler deles ud til masseproduceret supermarket amarone, som sommetider tabes på flaske uden for Italien –
ja, også ren svimmelhed forekommer når man forsøger at sko sig på det lønsomme navn - samt til den tvivlsomme foreteelse ripasso , som de mange producenter arbejder have mere som kasseko end som hjärtesag. Forfatteren argumenterer også for at den præsumptive amaronekunde må at være klar til at betale lidt mere hvis amarone skal have en ærlig chance for at leve op til de høje forventninger.

"Amarone – og vinene fra Valpolicella" af Thomas Ilkjaer (Politikkens Forlag)

Bogen findes at bestille fra AdLibris .

 

Juleslik hos Munskänkarna


Legkontroll, nogen? En sjov men hektisk nyhedsprøvning, altså situation at byde gæstblogger ind. Henrik, værsågod:

The empire strikes karton.

Det er omtrent sådan det føles med Systembolagets udgivelse i december.

Ja, mængderne er i det mindste i visse tilfælde aldeles for små og køen på Regeringsgatan aldeles for lang, men der kom mange vine og det kom kvalitet.

Det bemærkes også på Munskänkarnas månedprøvning hvor 146 sugna målere tages imod, men et antal fik vendt. Første gang på ti år, siges det, som folk tvunget drejning i døren ved en nyhedsprøvning.

10 vine stilles op for 350 pix, for yderligere 100 kroner får man lov at to vine til i glassene og vi indleder med champagne. Stationsprovning, hvor to på noget slags beslægtede serveres sammen.

Glas et åbner med blomster (liljer?), pærer, noget gummiartet, mineraler som går til lakridsretningen. I munden er moussen frisk, vinen værer temmelig let og domineres af citruston og en aning grønne, lidt stjælkiga ton.

2002 Paul Goerg Brut Millesimé

Glas to er tungere, der findes svovl, søbund, tändsticksflader, kredit, lidt stjælkiga blomstrende ton, røde æbler og røde bær. I munden er moussen i den græddiga retning, der findes sherry med paradoksalt nok unge, oxiderede ton. Nougat og mild chokolade kompletterer de boknaæblerne. I min mund klart højere kvalitet i glas to end glas et, men som let aperitif passer glas en bedre i dag. Derimod, slag frem en ångkogt helleflynder, lidt nypillede rejer og en beurre blanc sådan lærer glas to dominere stort.

2002 André Clouet Brut Millesimé



Hernæst, en vertikal fra Chablis, courtesy of Albert Bichot .

Glas tre føles forfærdelig ung, topton af kinaæpple (sådan noget hvor som næsten smager pærer) og hvid fersken kommer først, kredit, svovl og noget næsten vaniljigt kommer så. Syrerne er storartede, og bærer smagen ret længe, men dette har brug for nogen år på ryg.

2008 Maison Albert Bichot Chablis Grand Cru Blanchots Domaine Long-Depaquit

Glas fire indleder med hudcreme med vanilje i, men syrlige æbler, kredit, knust sten og fine citruston tager over. I munden er det næsten hedonistadvarsel, her findes pålidelig rondør og frugt men mineraler og syrer holder der hel på den rigtige køl. Den varme årgang bemærkes, men jeg klager ikke.

2005 Maison Albert Bichot Chablis Grand Cru Blanchots Domaine Long-Depaquit



Dags for rødt, og dags for det Nye Zeeland at gå op i ringen mod Bordeaux.

Glas fem er ung, chokolade, vaniljfudge og cassis leder vejen mod orientalspice og noget som lover at kunne udvikles til steder. I munden er det ret fyldigt, fortsat domineret af chokolade og cassis, men det føles ikke fjæskigt. Tanninerna er fine og jeg vil indbilde mig at 22 % giver lidt ekstra rygrad. Det her kan nok blive noget om fem seks år, men værer alligevel et af aftnens svagere kort…

2007 C J Pask Declaration Reserve Hawke's Bay Cabernet Merlot Malbec

Glas seks er som at komme hjem til Bordeaux. Hvordan er man indrettet faktisk som begynder at smile lykkeligt når man tænker på ammoniak og lidt grisetis i et sted? Nåja, her findes også solbær, svartvinbärsblad, en gran chokolade, friske syrer og et slut som er lidt ørtigt, en gran grønt men godt. Tanninerna er allerede ganske nedslipede i denne i 2004, men jeg tror den holder ganske mange år til uden største problemer. Perfekt hverdagsbordeaux, under alle omstændigheder for dem som betaler 15€ snarere end 269 kroner.

2004 Château Rollan de By Médoc Cru Bourgeois



Dags for Italien, i en fransk tolkning og en klassisk tolkning af barone Ricasoli, manden som blive:et et svensk household-name – sandsynligt mere takket være B-G Kronstam end svensk frue Ricasoli.

Glas syv har klart bordeaux-touch med blommer og krydrede blåbær som danser i stedet hvor det sandsynligt står en kattekasse i noget hjørne. Gräddiga chokoladefade, lidt tobak og en aning ceder giver sig også til kende. I munden er vinen frugtrig (nu vågner de italienske kirsebær), men komplekst. Jeg falder for en nærmest mintlignende ørtighed, en stabil tanninstruktur, friske syrer og gode mineraler. Mine fordomme mod Ricasoli får sig en hård albue. Hvor er min bistecca fiorentina ?

2007 Barone Ricasoli Casalferro Toscana IGT

Glas otte dufter aldeles vidunderligt for mig som er en suk for både moderne og traditionel chianti. Læder, ædelt sted, chokladmintige urter og dejlige sangiovesekirsebær. Tanninerna er søde, dejligt modne og har pålideligt greb, piptobakken er strålende og eftersmaggen sidder i længe. Endnu et smæld til mine fordomme som blandt andet fik mig at håb over den 06.a som Suckling gav 96 pinde– og endnu en gang undrer jeg hvor min bistecca holder huse.

2007 Barone Ricasoli Castello di Brolio Chianti Classico DOCG



Norr- og vestpå nu, til det sydlige Rhône og Châteauneuf-du-Pape:

Glas ni er mørkt og det er noget til trøffelretningen blandet med chokolade som kommer først, inden lidt kirschtonet frugt og garrigue begynder at snakke. Tanninerna er søde og modne, frugten er fin, lakridstwisten er sympatisk men lidt koalaton gør vinen aningen anonymt og stajlat.

2005 Xavier Vignon Châteauneuf du Pape Cuvée-anonym

Glas ti er end en gang som at komme hjem. Et brettigt plaster starter showet som følges af aldeles vidunderlig garrigue, med topton af lavendel og frugt som er mørk men alligevel let og intensiv. I munden er grebet eksemplarisk, syrerne perfekt tilpassede, tanninerna helt modne og trods en rig smag føles vinen let, men intensivt. Eftersmaggen er som Usain Bolt, der tager et øjeblik at få stop efter målgang.

2007 Domaine du Pegau Châteauneuf du Pape Cuvée Reservée



Glas elleve slår knogså på mig allerede ved første sniffen. Florala overtoner, seriøs cassis, blommer som brydes med kirsebær, en cigarrlåda som Kubaboykottendes amerikanere kun kan drømmes om, dejlige urter, lys og fin chokolade. I munden er det som fineste silke, tanniner som er brutalt bløde, som har mig i et sådan vidunderligt greb, friske syrer, frugt som er ren men ikke kedelig og ton af ædleste steder og ædleste cigarpuffes.

2007 Tenuta dell'Ornellaia Ornellaia Bolgheri Superiore DOC

Ornellaia 2007 er helt enkelt for fandens godt. Værdt 995 kroner? Jeg ved ikke, men jeg forstås at det kostes.

Aftnens tre toskanske 07:or bekræftes for det øvrige min billede af 2007 som i princip lige så godt som 2006, men lidt silkigare, lidt hurtigere i mål. i 2006 har brug for lagring, i=$2007 føles meget mere åben ved samme tidspunkt – om en pæn generalisering tillades.

Glas tolv er inledningsvis lidt volatilt, så kommes puffer af tørredes kirsebær, rosiner, fade og chokolade, men også strålende fine urter. Man mistænkes at man skal få en støvle af alkoholen, men det fås man ikke. Alkoholen er fint indhylletes i helheden som ikke har nogen huller nogetsteds, rosinerne blives mere korende, kirsebærrene væres syrlige, men især væres vinen tørt, slet ikke kletigt.

2004 Masi Mazzano Amarone della Valpolicella Classico DOCG

2004 Mazzano er uden tvivl den bedste amarone jeg har drukketes – jeg ses den gerne: igen om syv otte år sammen med en blok grusom parmesan eller pecorino.

Jeg har haftes værrere mandagaftnerJOINRIGHT ... N UTR S IDF NOM @ACC

 

Mundskænkene prøver novembernyheder


Vinnördens arbetsvæska med såvel litteratur som slatter for ekstra påkig.

Novembers nyhedsudgivelse er jo interessant, for første forbi på et godt tag - men præcist som sædvanligt kommes vinene i så forkert små mængder at halvdelen allerede er slut. Denne sonstrueret mangelsituation gør jo at folk handles kun for ikke at risikeres at blives men, accepteres bytte som ind i mellem er op mod væggene og når desuden ikke at prøves vinene først. Det er svært at ses hvorfor SB ikke skulles kunnes fordobles indkøbs-kvoterne lige af. Indtil det hændes kan vi bare konstateres at man ikke har held med at tilgodeses det svenske marked med hvad den ønskes sig.
Ikke kunstigt at man til sidst henvendes sig til andet retnings
Nå, Tryffelsvinet domineres billedet med en hel klase rød bourgogne fra Camille Giroud, Mastroberardinos riserva i skarp version, médoc fra Tour de Pez og cahors fra Lagrezette, og en usædvanligt fornuftig Saint-Joseph fra kooperativet i Tain. En hel del af dette dykkedes op under mandagens nyhedsprøvning hos Munskänkarnas stockholmssektion.

Vin nummer 1 er lyst i farven og totalt charmerende i duften. Friske, lyse aromaer af hvide pærer, hvid fersken, jasmin og syren over grønne æbler, med strøg af mandarin og honning. Nogen urter, friskt kildevand og en let tilrøget mineralfølelse. Præcist som duften er smagen absolut klokkeren for en ung riesling. Fin lille sprits, let stenig mundsfølelse med salivdrivendes grønne æbler. Ingen forstyrrendes beske eller kartigvarm. Strålende basisversion, så typisk for Keller!

2009 Weingut Keller Riesling Trocken Qba Rheinhessen

Hvilken vidunderlig apéritif, og sikkert perfekt til sushi. Eller at stænkes de bagom ører! Som alternativer til dyrflaskoene på SB (157 kr) kan man vælges at handles fra Atomwine for 75 DKK, en pris som ligges helt korrekt i en europæisk kontekst. Glems ikke at det er vi er markedet!



Vin nummer 2 er nogen nuancer rigere og gulere i farven. Frisk og tiltalendes duft med citrus, æble, fersken og lidt honning. Ganske rig, frisk syrlig, frugtig og småfed, aningen olieagtig smag som har brug for nogen ret ud af middelhavskøkkenet at snakkes med. God vin, men funkes ikke rigtigt på egen hånd.

2008 Feudi di Sangregorio=`Campanaro'=Irpinia IGT

Fiano og greco, gæretes og lagretes i ståltank med batonnage. Prisen er i den dyreste lov for hvad der er i flasken. Vi skal testes den på hjemmebane og ses hvordan det gås med mad.





Vin nummer 3 er lyst varmrødt/ brunrødt. Duften har god pinositet med avmætta dosisser fadfjäsk og koala, lidt rønbæret frugt foruden mere forventede ton af jordbær og kirsebær. En tydeligt vegetalton trækkes indtrykket ned lidt. Det er i munden vi fås problemer med det her vinen. Bare syre og alkohol rækkes ikke for at opnås balance, det kræves frugtkød og struktur også. Selv hvis aromaerne er ok blives slutindtrykket en ganske substansløs pind.

2006 Cambria "Julia's Vineyard" Pinot Noir AVA Santa Maria Valley




Vin nummer 4 har en transparent lysrød farve, med ungdommelig blåton. Duften er charmerende og publikum, hallonkørsbæriggodispinot med passende indsmigrende fadeton af smørekoala og krydderier. Et grønt, ørtigt strøg trækkes igennem det røde, og nedenunder snydes mere respektindgydende ceder og grafitmineraler. Smagen er frisk, let og god - med meget bedre struktur end californiern. Her findes en madvenlig ørtighed, men frugten væres i den tynde retning, og længden moderat. Trods et vist raffinement og begyndelsen til udvikling blives indtrykket todimensionel i dag. Skal man få fuld valuta kræves en kortere rygsituation. To til fem år bør gøres susen, men nogen långlagrer er det knappest.

2007 Maison Louis Jadot Pommard 1er Cru Epenots

I blives men behøves at ikke sørges jer ødelagdes. Det her er godt, og definitivt værdt pengeep-ne, men absolut ikke uafhændelig. Fanges Camille Girouds 2008 Beaune Cent Vignes som trøst.




Vin nummer 5 har en duft som fængsles os under hele aftnen. Superkomplekser og i konstant forandring, med lagere på lagere af tydeligt defineredes oplevelser. Naturligvis er det volatilasyrer som bæres al den gode frem. Inledningsvis rent gale mængder af lim og løsningsmodeller, salubrin, glinsende nikkelfrugt, rosenblomstrende overtoner, nødder, nougat, lys chokolade, tørredes kirsebær, rosiner, træ, fade og så videre. Lige så heftigt som en vellykket amarone! Hvis nu vinen havdes væretes lige så god i munden, sådan havdes vi væretes ild og flammer. Men desværre er tanninerna ret kantiga og smagskomponenterne strittes i forskellige retninger. Vinen bør alligevel væres værd at satses på for den som kan lide amarone. Måske kan en vellagret parmigiano - eller en grilletes entrecôte - styres sagerne op så at man ikke tænkes på den lille disharmoni?

2005 Tommaso Bussola "T.B." Valpolicella Classico Superiore DOC





Vin nummer 6 har en mere besindig og vælkammad duft med mandelton og mørk chokoladesovs over mørke kirsebær og blommer. Ikke lige så gal spøg, men op ad sig faktisk godt end foregående vin i munden. Øj, her fiks vi brat med at hældes!

2006 Tenuta Sant' Antonio "La Bandina" Valpolicella Superiore DOC



Vin nummer 7 har en rigtigt god duft med begyndelsen til udvikling mod steder og kogekaffe, tobak, snustobak, tjære, læder og jord. Den tætte, den maffiga frugt er af typen usøde mørke bær, kirsebær og brombær, med lidt bittermandel på toppen. Smagen er rigtigt god, pengeskabstæt og tanninrig, hel uden skarpe kanter, överextraktion eller egebeske. Et fuldmadetes og rigt rødhvin, men faktisk også en læskendes vin, med fin mineralfølelse og god friskhed i syrerne. Klokkerent lagringspotentiale. Pålideligt med fældning i flasken.

2005 Château Lagrezette Malbec AOC Cahors

Anbefales alle som kan lide tanninrige doninger, eksempeltvis madiran, aglianico, bandol og bordeaux. Vi lægges væk nogen flaske og ses frem imod mere af de stallig modenhedston som Lagrezette har for vane at udvikles. Udmærket pris/ præstations-forhold.




Vin nummer 8 har en volatil, storslået og kompleks duft i en stil som forenes traditionel botti med små egetønder. Lim og løsningsmodeller, supertalienske bittermandelton og kirsebærkerner, blomstrendes syren, rødt kirsebærnikkel, slåenbær, nødder og læder. Lys chokolade, rosiner, tobak og grafitmineraler. Smagen er stor og hård med høj syre som snart følges af pang-på tanniner med ungdommelig karg>hed og aningen besværlig alkohol (14,5 %) i den lange smag. Fortsat tokungt, men ekstremt lovendes for fremtiden, altså rygsituation i fem-sex år.

2004 Mastroberardino Taurasi Radici Riserva DOCG

Obs: advarsel for flaskevariation og flere korkdefekter! Handles på egen risikoJOINRIGHT ... N UTR S IDF NOM @P





Vin nummer 9 er jo ekstremt typisk for bordeaux - det eneste vi ikke rigtigt hitts er charm eller andledninger til at synes godt om lige dette vinen. Teoretisk setes vas alt oplagt: god årgang, ret god om usød frugt, lidt indsmigrende kaffekoala oven på mere seriøs mørkefrugt, tobak, ceder og mørkere fadekarakter. Tanninerna er ret store, og balancen er ikke at klages på - men helheden er lidt råførtes grovhuggetes, uden største raffinement, og frugten savnes ligesom definition. Svært at ringes til hvad der ind ikke klapper. Måske er det vores præferencer det er forkert på? Måske er vinen hel enkelt kun inde i en tunnel?

2005 Château Tour de Pez Saint Estèphe Cru Bourgeois

Og vi læres nok ikke at følges op hvordan det forholdes sig med sagen. For øvrigt findes vi Parker på 80-83. Relativt dyrt for en Cru Bourgeois også. Checks ind Gute Weinessortimenter af nulfemmere mellem €15 og €30, hvor findes mere af bordeaux-charm.




Vin nummer 10 er friskt og åbenlyst grønt i duften, med mindst fire nuancer af vegetale aromaer - tulipanblade, rundbladet pelargoniestilk, mynte og oliven - oven på cabernettypiske vinbær med tiltrækning til friskt skovbær og tyttebær. Fadene benyttes sig eksemplarisk i baggrunden af smukke chokoladeton. De vegetale trækkene forstyrres forundrendes nok ikke i munden - smagen væres nemlig klart harmonisk, med elegante tanniner, mellemfyldig krop og afbalanceret/ lavere alkohol i klassisk stil. Ikke en enestående vin, men alligevel en hyggelig bordeauxblanding - hvis man stås ud med grønt, regningsbene - som bør lagres nogen år og loves godt overfor fremtiden.

I 2007 Ridegives Santa Cruz Mountains Estate California

En lang kølig plantesæson, høstetes inden fuld fenolisk modenhed. 58 % cabriolet, 42 %, 13,7 %. 17 måneder i amerikanske egetønder hvoraf 42 % nye, resten mellem et og fire år gammelle. Fint prisniveau som har liggetes stille længe.





Vin nummer 11 åbnes med fineste fjæsk af lys gräddkoala. Den den skamløst charmerende duft forenes blå blomster og røde og mørke pinottoner i rene, dejlige træk. Her findes behagfuldt frugtkød og struktur at balanceres syrerne med. Her findes sensuelle smekninger af silkebløde tanniner. Her findes den fineste urt, men uden karg>hed. Her findes muskat og bark, men ingen egebeske. Her findes en længde som er aldeles eksceptionel. Aftnens største vinoplevelse er en elegant ballerina i sammenhængen. Det gør ikke det mindste ondt at drikkes dette vinen i dag - snarere er nydelsen allerede nærmest fuldstændig, der vel at mærke er livsfarligt for karakteren - men klares man af at vente bør det væres anstrengelsen værd.

2008 Maison Camille Giroud Corton Le Rognet Grand Cru

Også her må man at siges at Camille Giroud og Tryffelsvinet har held med at leveres meget bourgogne for slanterne. Gældes også de lidt enklere varianter, særligt Beaune Cent Vignes, men også Gevrey-Chambertin Les Crais.




Vin nummer 12 har en vidåben, volatil, let botrytiseret duft af løsningsmodeller og portvin. Vi mødes af rosiner, honning, nødder og chokolade samt en hel del bittermandellignende ton fra nye egetønder og appassimento. Frugten lignes mest modne blå blommer, halvvejs til svesker. Doftintrykket er heftigt men lidt vildt. Smagen er fint syrlig og superrig i frugten, som en studentblvejrtrækning af rosiner, nødder, blommer og chokolade. Visköst fløjlsblød i mundsfølelsen og overraskendes harmonisk trods høj alkohol. Spændende miks af supertraditionel og semi-moderne amarone, med tydelige portvinsvibber. Perfekt at nydes i slutningen af en middag - og det allerede i år. Sås godt!

2005 Tommaso Bussola "T.B" Amarone della Valpolicella Classico DOCG

"T.B" er Tommaso Bussolas mest ambitiøse serie af barriquelagredes valpolicella-vine. Tænks parmigiano - og tænks at 17 % ikke slås igennem i smagen! Rigtigt smukt håndværk, luftes gerne: en time eller to. Duoen fra Tommaso Bussola vas nok aftnens mest populære vine.

 

BYOB og kælderrensning på Lidingö


Hvad er det her for gammelt møg, månntro? Er man arkæologisk lagtes kan man glædes til masser fældning i flasken og tallene 1-9- 1-0 i flagnende hvid farve udenpå. Men hvornår man sniffes svøbes man bort på en ubeskrivelig hundraårstripp: en tidsmaskine, en skattekiste fuld af citrusaromaer, sten, malerfag, nødder, knæk og tørretes frugt. Og smages man sådan slås man i gulvet af mageløs citrusfrugt og en syre som enklast kan beskrives som udødelig. Dette vinen kommes nok aldrig til at gives op! Tillykke til den som fås lov at smages om yderligere hundrede år, 2110 ... N UTR S IDF NOM @ACC

Da vi bloggedes Barbeitos fænomenale sercial for en knap måned siden, fandtes der ikke med på kortet at vi lov at nogensinde i dette liv skulles få smages den igen. Men Niklas Jörgensen, manden med de mange overraskelser, stilles så klart den frem som appetitvækkere når vi samles for at fælles at afarbejdes knytiflasker. Wow, hvilken start! Denne lørdagsaften skal blives lang og vindlende, og såvel glas, tallerkner som spotkobber fyldes med talrige slik fra de mest diverse retninger. Her plukkes vi nogen favoritter lige ud af notesblokken:

Farven er lysere brunrød, med godt om røde nuancer tilbage. Duften er fantastisk frisk og god med høje ton af menthol, salvie og tomatkvist. Dybere tjære og terpentin. Smukt udmodnetes frugt af jordbær og tørredes kirsebær med indslag af tomatpuré, rønnebær og hybener. Et charkigt indslag af røgetes sideflæsk. Helhedsindtrykket blives en fascinerende blanding af modenhed og friskhed. Smagen bydes på frisk syre og en fortsat intakt sødsur frugt med aromaer af røde kirsebær, gamle jordbær og liquid smoke . Vinen fyldes ud overraskelsesværdigt godt i munden, det haves en småt viskøs følelse med aninger af lys kakao, og tanninerna væres med i matchen omtrent som hos en modnere nebbiolo. Også udviklingsmæssigt befindes sig helheden omtrent på samme niveau som en nebba fra tidligt 80-tal. Det har sladrets om at 1963 Periquita skal dykkes op i aften, og vinen mindes unægtelig en hel del om den 1965 Periquita vi draks i august. Så her er den altså, 63'an, fortsat fuld af liv. Rustikt elegant og helt fornøjelig. Langt mere end et kuriosum. (89)

1963 José Maria da Fonseca Periquita

Det er helt fantastisk hvor ældre årgange af denne vin klares i spørgsmål om lagring! Og snaks om prisværdt, det kostedes vel højst et par kroner da det begavs sig. Men forsøg ikke gøres om tricket med en nulnummer seks fra din lokale systembutik. Dels fås du ventetes i 47 år, og formodentlig læres du at blives skuffet når du vrides om skruekapsylen. Hverken druvmateriale eller metoder er længre den samme. Da vas det traditionel, lang vinifiereing og lagring i stor botti - nu en kortere og køligere maceration, ståltanke og egechips. Men producenten er fortsat José Maria da Fonseca, i Azeitão. Og druen er fortsat castelão fra Terras do Sado, altså Setubal-halvön syd om Lissabon. Selv om optagelsesområdet formodentlig er større nu om dage. Tak, Niklas!



Glasset er lyst brunrødt med orange kant og varm lyster. Duften er næsten uvirkeligt fokuseret og rettet. Frugten skinnes lige så surralistiskt som om Salvador Dalì skulles fåetes for sig at måles af cassipastills, søde skovjordbær og appelsiner. Nebbiolotypiske markører som mynte, malerbutik, tjære, pinjenåle, lyse urter og violblomstrende overtoner kommes til. Anders findes de mest solemoden tomater som nogensinde snerpet en grønsagsdisk, og hybenaromaer som udvikles mere og mere mod slutningen. Øj, hvad fint dette glas er at sniffes på! Smagen er ren og elegant, slank men intensiv, læskendes og ørtig. Det synes væres en heltraditionel piemonteser. Superba syrer og mineralerledder domineres balancen imod de i og for sig de ur-skønne tanninerna, så formodentlig er det en barbaresco. Flaskemodenheden antydes at vinen har en del år på nakken, mindst ti år og måske så langt tilbage som 1990. Superklasse! Måske kan det væres en barbaresco fra Giacosa? (93)

2003 Poderi Aldo Conterno Langhe Nebbiolo Il Favot

Hejsa, her har det skyndetes sig med udviklingen. Garderobemodnetes, siges Anders! Og der findes en del ligheder med såvel Roagnas i 2003 Pajé som Giacomo Conternos i=$2003 Cascina Francia. Lige denne vin kommes desuden med en ekstra god historie . Aldo Conterno besluttedes sig i en tidlig fase i 2003 at klassificeres afkastet fra alle sin berømte vingårde ned: Cicala, Romirasco, Colonnello og Bussia Soprana. Vinen vistes sig efterhånden blives langt bedre end han har troetes, men da vas deklassereing allerede et faktum. Sådan sketes det at den selekterede frugt fra alle hans topsituationer havnedes i denne forholdsvis billige Langhe Nebbiolo. Tak, Anders!



Mørkere brunrød fløjl. En vidunderlig mognadsutveckling og enorm kompleksitet i duften. Svampsoya, mørk chokolade, tørredes kirsebær, rosiner, svesker og port. En tydelig terroirfølelse af stendam, aninger af råt kød. Tjære, tobak, multna løv, urter, aningen brændtes ton, måske en gran volatilt men kun på en positiv slags. Smagen er slank, elegant, silkeblød og afbalanceret. Her findes en slags vægtløs kraft af en type man sjældent opleves. Mineralfølelsen af kalkgrus og brændtes jord er helt superb. Syrerne er friske, tanninerna bløde, eftersmaggen fint bittersødt og åbenlyst lang. Sås godt, så smukt! Flere gæt gås til châteauneuf du pape og i 1998, men Franko findes ikke sin kære garrigue, i stedet en fatbehandling som peges i anden retning. Et par målere er i piemonte og hele selskabet bedømmes alkoholen til 14, højst 14,5 %. Skidegod, direkte storslagent! (95)

1995 Masi Mazzano Amarone della Valpolicella Classico

Amarone har fåetes lov at udstås ret mange spydig bemærkninger i vores selskab, men Mazzano vises hvad dette distriktet påvirkes når det præsteres som bedst. Vingårde på 400 meters højde gives store temperaturforskelle som accentueres syrer og elegance. Men det kræves unægtelig en hel del tålmodighed inden den ønskedes flaskemodenheden indfindes sig. Druvmaterialet er 75 % corvina, 20 % rondinella og 5 %. En lille del af druerne angrebs af botrytis. "L'appasimento" tages omtrent fire måneder, og druerne tabes en tredjedel af sin vægt. Opfostring sketes i 600 liters egetønder, franske og slavonske, hvoraf en tredjedel vas nye. Alkoholen er modige 16 %, noget som ikke overhovedet bemærkes.



Endnu et meget smukt glas: medelljust brunrødt med dyb og fin lyster. Her er det er bare at bukkes af modenhedstonnene:
rødavinbærsnickelfrukt mod en fond af blommer, hybener og malerfag. Ægte kryddernellike, brændtes urt og tomatpuré. Fremtrædende jordton og æreværdig gammel kælder. Nogen røgpuffer og ret så meget tjære. Mynte og te. En enormt velafbalanceret næse, her findes intet som strittes eller forstyrres! Det er nok et syrahvin, men der findes også en hel del duftligheder med moden nebbiolo.

Også i munden er vinen harmonisk og dejlig at drikkes. Den ganske generøse frugt vises overhovedet ingen tegn på at foldes sig ned, og tanninerna er blødt nedsmælte med kompletterendes aromaer af tomatpuré og urter. Her findes en ekstra lille gaspedal som trykkes til slutningen og beskæmmes burdetes os med en intensiv og lang eftersmag. Her tænkes vi særligt på hvordan alle bestanddelene blive:et så vel integreredes og sammanhållne. Det føles spontant som en moden côte rôtie, måske fra de gode år 89-90? Nej, det er faktisk en hermitage, fås vi vidstes, og nu findes Franko ligheder med La Chapelle -98- som vi draks sammen for et par år siden. Aha, nittiosjuen. En eksceptionel god flaske er det hvordan som helst! (94)

1997 Paul Jaboulet Aîné Hermitage La Chapelle

Nittiosjuen som vi prøvedes hos Hjo . Det her er præcist lige så godt som da, lidt rigere og en tanden godt end nittioåtten. Læs nok at holdes i adskillig år end, selv hvis drickfasen er herligt lige nu. €70 hos Millésimes. Tak for den, Ulrik!



Hele listen:

1910 Barbeito Sercial
2006 Rapet Corton Grand Cru
2007 Friedrich Becker Spätburgunder Trocken Pfalz
1963 José Maria da Fonseca Periquita
1967 Tavares & Rodrigues Colares
2007 Miani Buri Tokai Friulano
2006 Dirk Niepoort Redoma Branco Douro
2003 Poderi Aldo Conterno Il Favot Langhe Nebbiolo
2003 Feudi di Sangregorio Serpico Irpinia Aglianico IGT
1995 Masi Mazzano Amarone della Valpolicella
2000 Alvaro Castro Quinta da Pellada Estagio Prolongado
2008 Soalheiro Primeiras Vinhas Alvarinho
2004 Numanthia-Termes Numanthia Toro
Adega de Pegoes Doce di Uva (touriga naçionalmarmelad)
2004 Eagle's Trace Latitude 38 Napa Valley
2006 Domaine du Mas Blanc Cuvée Jonquets Collioure
2005 Domaine du Prince Cuvée Lou Prince Cahors
2003 Maculan Crosara Breganze Rosso
2006 Château Les Carmes Haut-Brion, Pessac-Léognan
2006 Tenuta di Trinoro Le Cupole Toscana IGT
2004 Fontodi Vigna del Sorbo Chianti Classico Riserva
1997 Barbeito Madeira Tinta Negra Mole Colheita Meio Seco
2000 Barbeito Madeira Malvasia Colheita Single Cask
Barbeito Madeira Verdelho Old Reserve 10 Years

 

Mundskænkene prøver decembernyheder


Decembers månedprøvning kommes vel faktisk lidt i sidste øjeblik - flere af de mest eftertragtede vine væres allerede slut. Tidligere lås jo udgivelserne på første mandag i måneden, men som de vanemennesker mundskænke er er de havnetes i osynk med det livlige kreativ SB. Det skal det blives anderledes på sagen - og desuden blives det jo betydeligt færre nyudgivelser næste år!

Noget andet som holdtes op ret hurtigt vas pladserne til sektionens januarprøvning af 1er Cru Classé -89- . Hjemmesiden crashede efter at mange hundrede medlemmer forsøgtes at anmeldes sig klokken 08.00. Bestyrelsen har hyggeligt nok trukketes konklusionen at det skal blives flere prøvninger af topbordeaux. Formodentligt siddes de lige nu med spaderne på dryckeauktionen og forsøges at råbes slik ind til alle sugna. Så poles jeres betygsksutter op, for de kan behøves.

Vi gås over i bulletinsituation for at i det hele taget hinde at afstedkommes nogen post. Meningsbygning og andet lulllull ignoreres vi denne gang, men lades lov at alligevel vores subjektive smag få bredes sig ud uhemmet. Bæve rette.ede kongeriget Spanien!

Linksne gås til SB. Meget er på ophällningen men nogen godbidder findes tilbage ... N UTR S IDF NOM @SUBJ

Vin 1: Lyst halmgul farve. God duft med gule æbler, pærer og anden stenfrugt, lidt abrikos. Mandel, vaniljefade, mild rostning, smørekoala, vist smørethed. Intensivt frugtig smag med citrussyrer plus ovannæmnda frugter, meget god fokus og driv i smagen. Let-turbo fra fadene men uden træsmag. En udmærket bourgogne chardonnay i næsten californienlik stil - præcist lige tilpas indsmigrendes og meget god, direkte outstanding. Pillots chassagne montrachet? (90)

2008 Cristophe Cordier Bourgogne Blanc Vieilles Vignes



Vin 2: Rigere halmgul farve. Stædige modenhedston af arrak, uld, honning, bivoks og olieagtige mineraler. Noget indslag af gråpærer og abrikoser. En meget speciel duft!! Smagen er tør, stram og stenig med deffad min og pålidelig længde. Meget smagsfyldt, men frugten har en tendens til udtørring. Strukturen findes for yderligere fem-ti års lagring, men spørgsmålet væres hvis det blives så meget bedre. Chenin blanc i moden version - Clos de Saint Yves -99-. Den har vi allerede prøvetes hjemme, og den væres unægtelig spændende men ikke rigtig så godt som ventetes. (88)

1999 Domaine de Baumard Clos de Saint Yves Savennières



Vin 3: Medelmörk, varm rubin uden blå nuancer. Fade, slåenbær, kirsebær, lysere vinbärton, vanilje, dild, antydning til krebsevæde. Ret god duft med lysere ton og vist mognadsutveckling. Smagen er mellemfyldig, ret intensiv og hyggeligt lang med noget tørre tanniner og godt skydes i slutningen. Lidt for meget træsmag i længden. Rioja og tempranillo? (86)

2006 Ponderosa Vineyards Old River Sierra Foothills Cabernet Sauvignon

Vi kunnes haves tagetes gift på amerikanske fade men det stås faktisk fransk i produktbeskrivelsen. unægtelig ret meget vin for 119 kr, men lidt i den ekigaste lov.



Vin 4: Mørk sortrød farve med lilla kant. kaffefyrretræ, blommer, fade, lidt grisetis. Karakterfuldt som en lidt grovere bordeaux, men endnu mere rustikt. Smagen er pålidelig med modne garvsyrer og varme, lidt brændtes ton af hostemedicin og lakrids. Mellemsyre og fatiga tanniner, godt skydes i slutningen. Visse sudouest-vibrationer og karakteren af et varmt år. Cab-merlot med betoning på det senere. Ch Condom 05? (87)

2005 Château Condom Cuvée Delph Côtes du Duras

Herligt karakterfuld og rustikt vin, en anelse for meget af brændtes ton. Det kan nok smuttes en flaske ned fremover. Anbefales til farfar som kan lide sådan noget her.



Vin 5: Natmørk, opakt sortlilla farve. Indsmigrendes slikton og mørkt syltetøj. Ristedes fade, vanilje, mintchokolade og Blommer/ vinbær. Lidt sted o grafit kommes i glasset. Godt at sniffes på! Desværre fås vi en ret ubehagelig balance i munden med lav syre og solidt tørru tanniner, hårde som i en svært varmestressetes 03-barolo. Intet fornøjelse at smages, undgås! Kan det væres en aussie? (84)

2006 Château La Reyne L'Excellence Cahors

Felfelfel, ikke bestemmes sig for tidligt. Stedtonnene er jo typisk fransk. Overraskelsesværdigt disharmoniskt på dette niveau.



Vin 6: Medelmörk, klart blårød farve. En millisekunds sniff i forbifarten skriges skolbokssyrah fra nordlig rhône. Viol, tjærepastill, enerisrøgetes sideflæsk, dækgummi. Tyttebær og blandet skovbær, men uden fremtrædende frugtighed. Derimod meget af røgedes aromaer! Smagen er slank og meget syrlig i lættare stil, syrerne ringes i munden og tanninerna er lette og hårde som tyttebær. Intet yderligere fornøjelse på egen hånd, men bør funkes førsteklasses som madselskaber når man ønskes syrer som skæres igennem fedt. Domaine de Lises Crozes 2007? (87)

2007 Domaine de Lises Crozes-Hermitage



Vin 7: Mørkt rød, tæt farve, ses meget god ud i glasset, her synes findes velflyttetes ekstrakt. Snuden gives fade, tobak, kirsebær, pinje, sort te, lakrids, urter, krydderier - en velafbalanceret og indholdsrig duft. I munden fås vi herligt kompromisløse tanniner, tobak, sort te og urter. Både rigtigt seriøst og alligevel læskendes med herlig lift i smagen. Klassisk fatbehandling, et hæderligt "vin de garde" af rigtigt høj kvalitet! Te blives vel toscana og sangiovese? Polizianos vino nobile? (91)

2006 Château Vannières Bandol Rouge

Kompromisløse tanniner og pinje = bandol. Måttes de aldrig tilpasses sig til omverdenenJOINRIGHT ... N UTR S IDF NOM @P



Vin 8: Mørkt varmrød, tæt farve med blåton. Krydret duft med alt for fremtrædende fadrostning og for meget slikton i den unge frugt. Känns lidt artificielt. Smagen er sød, sød og indsmigrende med fadevanilje, lidt bange og væmmendes - hvor væres strukturen? Spansk vin, måske en moderne rioja? Undgås, under alle omstændigheder af os. (85)

2006 Hacienda Monasterio Ribera del Duero



Vin 9: Mørkt sortrød uden blåton, pæn og jævnt gennemsigtig, med lysere tomatkant. Åben, bordeauxlignende duft med blomsterton, skocreme, møbelpolish, lakrids og tobak. Vel integreredes fade, elegance og klasse. Smagen er suverænt god! Perfekt balance mellem moden frugt, friske syrer, skønne tanniner og lige tilpas potent alkohol. God struktur og lang eftersmag med finte sødmoden frugt. Let at drikkes og kunnes lide allerede nu, desuden en perfekt kællarvin. Toscanare, stærk købsrekommendation udstedes. (93)

2006 Poliziano Asinone Vino Nobile di Montepulciano



Vin 10: Mørkt blårød farve, næsten opak. Uudviklet duft med mørk frugtighed som blåbær, brombær og blommer samt solidt med nye fade. Ikke helt letlæst, men alligevel findes tydeligt nyspanske vibrationer. Smagen er frugtig smag med lættare tanniner end ventetes og en småt artificiel sødme, som af aspartam. Strukturen er vel heller ikke den mest imponerende, særligt ikke sammenlignet med omgivendes vine. Balancen hvor blød sødme ledes løbet frem for syrer og tanniner er vores ting ikke - undgås. "Den Nye spanien", Ribera del Duero? (87)

2005 Roda I Riserva

Sidste årgang vas flere klasser bedre.



Vin 11: Mørk blårød vin med dyr udpegelse. Enormt blomstrende og ædel duft, som en bordeaux i absolut topklasse. Mineraler, mørk chokolade, kiks, kage og cigartobak. Quelle elegance! Hvilken luksus at sniffes på! Smagen er silkeblød og fint eldig med de allermodneste af italienske kørsbærstanniner og dyr mintchokolade. Tungen mødes inderfodret på en armani-kavaj med cigarer i inderlommen, en sømløs vin, her handles der kun om elegance og harmoni. Trods at vine er et storartetes emne for lagring gås det faktisk udmærket at drikkes allerede nu. Ornellaia 06 isopen fór business! (96+)

2006 Ornellaia

Ulempen er at man vænnes sig hurtigt også ved dette niveau af professionalisme. Allerbedst vas indtrykket i begyndelsen.



Vin 12: Mørkt sortrød farve, næsten opak. Sødfrugtig, fin duft med bittermandel, rosiner, kirsebær, tjære, lakrids og chokolade. Småsød, stor og ret intensiv smag med tydelige rosinton. Ganske vel fokuseret centrum, på det hvor egenartetes den bittersøde slags som kun amarone har. Søde sammetstanniner og lidt tvivlsom rygrad. Glöggvärme og peberkagekryddighet i afslutningen som er moderat lang. God vin, men imponeres ikke direkte. (89)

2005 Allegrini Amarone della Valpolicella Classico

Helst skal jo amarone væres ordentligt moden, og lige denne nysluppedes nulfemmer arbejdes ikke væres den allerbedste kandidat for lagring. Hej ... N UTR S IDF NOM @NPHR nåja. det her med amarone er heller ikke længre vores ting. Selvom hentes en pålidelig parmesan og frem en kniv sådan kan vi meget vel ombestemmes os ... N UTR S IDF NOM @DAT



Tak til Munskänkarna i Stockholm - det vas rigtigt høj klasse på denne månedprøvning, fås man sagtes! Næste gang blives først i februar ...

ps. Mail fra Hans Artberg: "Forstås at du prøves månednyhederne halvblindt. Næste gang forslås jeg at du prøves helblindt ..."

Vi svares: "Svært at prøves helblindt da man allerede har læstes på og kunnes lires af det meste af nyhedsudgivelsen udenad. Samme sag hver gang mundskænkene prøves nyheder, det gås ikke at undgås at gættes ud fra forhåndsinformation."

You are here: Home